Enorm interesse for guldmerchandise giver længere leveringstider

Efter vi sikrede det danske mesterskab i søndags har interessen for guldmerchandise været overvældende!

Det mærkede vi både i timerne efter kampen og i de følgende dage, så vi har nået et niveau, hvor vi desværre ikke kan overholde webshoppens normale leveringsfrister.

Vi gør alt hvad vi kan for at sende alle ordrer afsted så hurtigt som muligt, og vi håber på forståelse for at leveringstiden bliver lidt længere end normalt. Det gælder også svartiden på de mange henvendelser på mail.

Den meget eftertragtede guldtrøje, som spillerne havde på ved medaljeoverrækkelsen, er blevet revet væk i de fleste størrelser, men vi får et mindre supplement senere.

>> Se guld-kollektionen her