Jonas Wind og Kamil Wilczek

Klar til playoff efter 3-0 over Piast

Vi fik en perfekt start på kampen, hvor vi dominerede spillet massivt og kom foran, da Pep Biel blev spillet fri i højre side af feltet og passerede keeperen, hvorefter Wilczek for en sikkerheds skyld sendte bolden over målstregen til sin fjerde scoring i fire kampe.

Siden slap vi dog grebet om kampen, og polakkerne fik meget boldbesiddelse på vores halvdel og var også tæt på at udligne et par gange. Omkring den halve time fik vi fat i spillet igen, og Fischer fik en god mulighed for at øge, men skød lige på keeperen.

Efter pausen satte vi os igen på kampen, og Jonas Wind headede på overliggeren, inden han efter en lille times tid afsluttede et fornemt forarbejde af Wilczek med at øge til 2-0.

Piast gav sig dog bestemt ikke uden kamp, og som halvlegen skred frem kom til de en række store chancer, der til tider  havde karakter af et skydetelt.

Med lidt held og større skarphed, kunne kampen let være gået i forlænget spilletid, men i stedet øgede Pep Biel til 3-0 på kampens sidste spark i femte minuts tillægstid.

Vi er videre, og kan nu se frem til på torsdag at møde vinderen af HNK Rijeka og Kolos Kovalivka i Parken.