eSuperliga-sæsonstart onsdag

eSuperliga er klar med mere FIFA i Verdensklasse, når sæson 4 af den prestigefyldte turnering går i gang.

Danmark er kendt som en af verdens allerstærkeste FIFA-nationer med de største profiler og største talenter - og eSuperligaen er ingen undtagelse. F.C. København er en af forhåndsfavoritterne og stiller i år med samme mandskab, der gik næsten hele vejen i sidste sæson: Jesper ”Pilm” Prang, Mads ”MadsR” Rasmussen og Marcus ”Marcuzo” Jørgensen, der også er en af profilerne på DBU’s FIFA-landshold.

F.C. København/North har været med i toppen i alle sæsoner af eSuperligaen og vandt sågar i sæson 3 efter finale-derbysejr over Brøndby. I sidste sæson måtte Marcuzo, Pilm og MadsR tage til takke med sølvmedaljer, da et storspillende Horsens tog guld på hjemmebane.

Går efter guldet!
"Vi går naturligvis efter at vinde eSuperliga Sæson 4. Vi tog guld i sæson 2 og var i finalen sidste år, så vi er bestemt en af favoritterne, og det trives vi med. Der er rigtig mange gode hold og gode talenter, men vi kan slå alle. Man kan virkelig mærke støtten i studiet, så jeg vil da opfordre så mange som muligt til at komme ud og heppe. Det betyder virkelig meget for os!", siger Marcus ”Marcuzo” Jørgensen forud for sæsonstarten.

15 hold skal fra 11. marts dyste i et grundspil, der følges af et slutspil og til sidst et finaleevent om en præmiepulje på i alt 365.000 kroner, hvor førstepladsen tager 180.000 med sig hjem.

Fra denne sæson kan du se kampene live på TV3 Max og Viaplay - eller du kan GRATIS støtte F.C. København LIVE i studierne på Jenagade 22, 2300 København S ved at skrive dig op på dette link - først til mølle.

eSuperliga-fakta:
Grundspillet består af 15 hold
Playoff-runde om kvalifikation til slutspillet
Finale-event som knockout-slutspil – eSuperliga Finals (endnu ukendt lokation)
Præmiepulje på 365.000 kroner, vinderne tager 180.000 kroner

Kampene vises på TV3 Max og viaplay.dk.