Blue and White Banner Day

FCK-bydelskurser styrker træner­udvikling for samarbejds­klubber

F.C København holder i 2020 og fremover bydelskurser for trænerne i vores samarbejdsklubber.

Hvert år vil vi have et tema for kurserne, og dette års tema er, hvordan vi i F.C. København udvikler trænere gennem vores børnetræningsmetodik på årgangene U5-U13.

”Nøglen til god børnetræning starter med dygtige børnetrænere. Derfor har vi valgt at sætte massivt fokus på at give vores samarbejdsklubbers trænere og ledere de bedste muligheder for at dygtiggøre sig,” fortæller Nick Sigby-Hansen fra FCK's Bold i Byen.

”Ud over at dygtiggøre, uddanne og løfte det faglige niveau hos børnetrænerne er formålet med bydelskurserne også, at trænerne i bydelen får en relation til hinanden, hvor vi skaber et forum for networking.”

Kurset kombinerer teori og praksis
Kursusmaterialet er udviklet og udarbejdet på baggrund af evidensbaserede undersøgelser. Vores instruktører skaber værdi ved at kombinere teori og praksis, som til slut munder ud i en workshop, hvor trænerne bliver stillet konkrete udfordringer og skal debattere på tværs.

Trænerudvikling


Bydelskurser
Kurserne holdes i samarbejdsklubberne i syv forskellige bydele:

Bydel Samarbejdsklubber
Bydel 1 BK Fix, BK Hellas, FB, Fremad Valby, Husum BK, KB, Vanløse IF
Bydel 2 Bispebjerg BK, BK Skjold, BK Vestia, HB, JIF Hakoah, Nørrebro United, Street Society, Østerbro IF
Bydel 3 AB Tårnby, B1908, BK Hekla, CIK, Sundby BK, Ørestad IF Fodbold
Bydel 4 B1903, Gladsaxe-Hero, GVI, Herlev IF, IF Bytoften, IF Hjorten
Bydel 5 BSV, HUI, Espergærde, Skjold Birkerød, Værløse
Bydel 6 Greve Fodbold, Havdrup Fodbold, HTI, HVB, VFK
Bydel 7 F.C. Nakskov, Gevninge IF, HBI, Jernløse BK, St. Merløse IF, Stenlille IF, Tølløse BK


Bydelskurserne holdes i FCK's samarbejdsklubber på skift, hvor vi kommer ud og uddanner trænere og ledere, så de ikke behøver at tage til F.C. København for at tage et kursus.

Ydermere tilbyder vi en bred vifte af træneruddannelse, så alle trænere får mulighed for uddannelse, der passer til deres behov og tid.

Tilbuddene består foruden Bydelskurser af

  • månedlige trænerkurser, hvor trænerne i samarbejdsklubberne inviteres ind til F.C. København,
  • virtuelle træneruddannelser
  • ugentlige supervisionsforløb for trænere
  • gennem F.C. Københavns Bedre Børnemiljø (som du f.eks. kan læse mere om her i en case om HUI)


Bred vifte af tilbud
Ifølge Bold i Byen-konsulent, Mirhan Fazliu, er det vigtigt, at tilbuddene er forskellige i både form og indhold, så vi bedst muligt dækker de enkeltes behov:

”Vi er glade for at kunne afholde bydelskurser i vores mange samarbejdsklubber. De er et supplement til de mange differentierede træneruddannelser, vi allerede tilbyder."

"Træneruddannelse skal både være for de trænere, som har meget tid, og til dem, der på grund af en travl hverdag, har mindre tid."

"Vores trænerudvikling bygger på den grundforståelse, at de mange tilbud skal ramme så mange forskellige trænere som muligt. Derfor tilbyder vi, at man kan dygtiggøre sig på forskellige platforme,” siger Mirhan Fazliu.

Første kursus 28. marts
Det første Bydelskursus holdes i Husum Boldklub den 28. marts 2020, og vi glæder os til at benytte deres nye klubhus, som blev indviet den 25. oktober 2019. Samarbejdsklubberne i de andre bydele bliver underrettet med dato og lokation, når tiden nærmer sig.

Hvis det lyder interessant for jeres klub – og kunne I tænke jer at være en del af F.C. Københavns samarbejdsklubprojekt - kan I altid tage kontakt til Nick Sigby-Hansen på nsh@fck.dk eller Mirhan Fazliu på mifa@fck.dk.

>> Læs mere om Bold i byen