The Minds of 99 i Telia Parken

The Minds of 99 sætter yderligere 13.000 billetter til salg i Telia Parken

I november sidste år annoncerede The Minds of 99 deres eneste koncert i 2020. En skaleret koncert med 35.000 billetter i salg. Salget har overrasket, og der er tæt ved udsolgt. Derfor åbnes Telia Parken nu helt op til fuld kapacitet.

”Det er virkelig flot og overraskende det her. Vi har efter bare et par måneder solgt 35.000 billetter! Det er jo helt brændt af! Så nu åbner vi altså helt op. Folk har simpelthen været meget mere klar på det end vi troede de ville være. Vi står med en rigtig god følelse indeni. Tænk at vi bliver så mange den 12. september. Dette BLIVER jo et nationalevent. Det er vigtigt,” udtaler Niels Brandt

Bandet har valgt ikke at spille andre koncerter end den ene koncert i Telia Parken i 2020, da de gerne ville sætte alle kræfter ind på at opnå denne milepæl, og lave noget unikt og specielt for deres fans. Samtidig er de yderst produktive i studiet for tiden. De chok-udgav i efteråret engelske 1,2,3,4 og den danske sang Som Fluer som begge varslede nye toner for fremtiden. The Minds of 99 spillede i november en udsolgt arena tour, hvor de blandt andet spillede Ceres Arena i Aarhus og Royal Arena i København. For deres koncert i Royal Arena kvitterede Soundvenue med 6/6 stjerner for koncerten:

”Det virkede som det mest naturlige i verden, at The Minds of 99 spillede i monstrøse Royal Arena… Så ja, Telia Parken, why not?”  -  fra Soundvenue.

”Vi har spillet store koncerter før, men nu står vi foran det største man som dansk band selv kan sætte op. At spille i Parken. Vi er enormt motiverede af den tillid som publikum allerede har vist os ved at købe så mange billetter og vi kommer til at give alt hvad vi har. Vi er et virkelig godt sted som band. Vi har energi og vi er produktive, så vores ambition er at koncerten viser DET. Et band der ikke står stille, men er på vej,” fortæller Niels Brandt 

The Minds of 99 har spillet Orange Scene 2 gange. Northside, Tinderbox, Smukfest og mange andre festivaler mange gange. De vandt for nylig årets album til Danish Music Awards for Solkongen, og i 2019 blev de tildelt statuetten for Årets Liveband af både Steppeulven og Gaffa Awards. Når The Minds of 99 spiller live, bliver der fra ung til gammel sunget med på hvert eneste ord – fordi sangene taler til os alle, hver for sig og sammen. Vi kan mærke dem og vi kan lide at dele dem med hinanden. Med ny-klassikere som Alle Skuffer Over Tid, Som Fluer, Hurtige Hænder, Stjerner På Himlen og Det Er Knud Som er Død på repertoiret, er der lagt op til en særdeles mindeværdig aften under taget på Danmarks nationalstadion 12. september 2020.

>>>KØB BILLET TIL KONCERTEN VIA LIVENATION.DK OG TICKETMASTER.DK.

Billetpriser
Golden Circle 650,- /PL1 650,- / PL2 420,- / PL2U (stå) 420,- / PL3 270 kr. + gebyr