Nicklas Bendtner

Kvartfinaleklar efter 4-1

Gæsterne fik en drømmestart, da de allerede i det 2. minut fangede et tøvende FCK-forsvar på de forkerte ben og bragte sig foran ved Mathias Rasmussen.

Langsomt men sikkert arbejdede vi os ind i kampen, og midt i halvlegen fejrede Nicklas Bendtner sin første officielle FCK-scoring, da han stod helt fri, efter Pieros lod klogeligt en Stage-fremlægning passere, da han stod offside.

Efter en god periode i 2. halvleg hamrede Mathias Rasmussen bolden på overliggeren, men et par minutter efter havde vi reelt afgjort tingene og førte 3-1!

Først scorede Daramy efter et fladt Oviedo-indlæg var passeret gennem feltet, og bare to minutter efter satte Pieros sidste fod på bolden, efter Zeca havde passeret Vindahl efter forarbejde af Fischer.

Nordsjællænderne pressede på for at komme tilbage, men manglede den skarphed, vi havde fundet frem, og et kvarter før tid blev Daramy dobbelt målscorer, da han headede en returbold, efter Vindahl havde halvklaret et Pieros-forsøg.

Med sejren er vi klar til forårets kvartfinaler, som der bliver trukket lod til senere på aftenen.

Men nu venter i den nærmeste fremtid endnu to hjemmekampe - søndag kl. 18 mod SønderjyskE og næste torsdag kl. 18.55 mod Dynamo Kiev.

>> Husk at du let kan udlåne dit sæsonkort