Holdfoto med indmarchbørn

Flere Superliga-kampe fastlagt

Superliga-kampene i 3. til 8. spillerunde i sæsonen 2019/2020 er nu mere eller mindre fastlagt af rettighedshaverne. Dog afhænger tre af spilledagene for vores vedkommende af vores europæiske kampe i juli og august.

Kampene spilles som følger:

  • Lørdag den 27. juli kl. 17.30: AC Horsens - FCK
  • Lørdag den 3. august kl. 16.00: SønderjyskE - FCK
  • Fredag den 9. august kl. 18.00 ELLER lørdag den 10. august kl. 18.00 ELLER søndag den 11. august kl. 20.00: FCK - Lyngby BK
  • Fredag den 16. august kl. 18.00 ELLER søndag den 18. august kl. 20.00: Randers FC - FCK
  • Fredag den 23. august kl. 18.00 ELLER lørdag den 24. august kl. 18.00 ELLER søndag den 25. august kl. 20.00: FCK - FC Nordsjælland
  • Søndag den 1. september kl. 16.00: AaB - FCK

Kampene mod Lyngby i 5. spillerunde, mod Randers i 6. spillerunde og mod FC Nordsjælland i 7. spillerunde vil først blive endeligt fastlagt, når det står klart, om FCK spiller i Champions League-kvalifikationen og eventuelle modstandere samt kamptidspunkter for de kampe er fastlagt. Spiller vi i Champions League-kvalifikationen, så bliver kampene spillet fredag eller lørdag, mens de bliver spillet søndag, såfremt vi spiller kvalifikation til Europa League.

Det skyldes en fælles forståelse for, at det er bedst for dansk fodbold at give de danske deltagere i de europæiske turneringer de bedst mulige betingelser sportsligt set. Vi er bevidste om, at det kan være til gene for både fans og tv-seere, at det er vanskeligt i forhold til planlægning og vi er meget glade for den imødekommenhed både vores modstandere og TV-rettighedshaverne udviser omkring det. Vi beklager naturligvis, at det kan give problemer for tilskuere og partnere, men vi ønsker at prioritere det sportslige højest i den her sammenhæng i forhåbningen om at komme med i et europæisk gruppespil, som vi gavne dansk fodbold samlet set.