Tilskuerinfo: FCK-Atlético Madrid

F.C. KØBENHAVN - ATLETICO MADRID
1/16-finale i Europa League.

>> Link til kampsiden på FCK.DK


TIDSPUNKT
Kick-off 21.05. Vi opfordrer alle til at komme i god tid!


ADGANGSFORHOLD
Alle tribuner er åbne.

Udebaneafsnittet er på DFDS Tribunen (D1), og D2-D3 er tilegnet FCK-Fans, dog ikke som almindelig Familietribune.

Sektion 12 (Nedre Unibet/B) og udebaneafsnittet D1 åbner kl. 19.05. Øvrige tribuneafsnit åbner kl. 19.35. 

Der er tifo på B-tribunen, så alle på denne tribune opfordres til at være på plads senest 20.45 - og alle andre til også at komme i rigtig god tid for at undgå kø og trængsel ved portene.
 

SÆSONKORT
Platinkort har adgang til kampen. Øvrige sæsonkortholdere har kunnet tilkøbe kampen.

Er du forhindret i at komme, kan du nemt udlåne dit sæsonkort ud - se her hvordan.


BILLETTER
Kampen er udsolgt!

Serviceboderne ved Fanshoppen og hjørnet af Unibet (B)/Carlsberg (C)-tribunen åbner ca. kl. 19.00.

Her hjælper vores kundeservice-medarbejdere med spørgsmål om kort, billetter, adgangsforhold mv, og hvis der skulle være overskydende billetter til kampen, vil de være i salg. Vi anbefaler dog kraftigt, at du sikrer dig billet på forhånd - du sparer også 40 kroner i gebyr ved at købe online.

>> Billet-info om returkampen i Madrid


FANSHOPPEN
Fanshoppen er åben fra kl. 10.00 og til ca. en time efter kampen. 

Har du sæsonkort, så husk at tjekke, om du stadig har E-Cash på kortet, som du kan betale med!

>> Besøg Fanshoppens hjemmeside


FCK EXPERIENCE
Dyk ned i FCK-universet og besøg FCK EXPERIENCE, som er åbent helt frem til kampstart. Der er gratis indgang via Fanshoppen. Læs mere her.
 

TELIA REPLAY
Vi har sammen med Telia lavet en helt ny feature i VoresKBH- og Telia Parken-app'en: Telia Replay! 

Her kan du lynhurtigt gense specifikke øjeblikke fra kampen - specielt produceret og uafhængigt af live-TV-streamet og storskærmene. Det kræver kun, at du har app'en på din mobil, og at du er logget på Telia Parkens gratis wifi.

>> Læs mere om Telia Replay


BRUG FAST TRACK
Husk, at du altid kan springe køen over og undgå at gå glip af vigtige og afgørende minutter af kampen på stadion ved at bestille dine varer via VoresKBH-app’en, hvorefter du nemt og enkelt kan hente din bestilling i Fast Track-kassen.

>> Læs mere om appen og hent den her


PARKERING
Vi henviser til de generelle informationer på Telia Parkens hjemmeside.

Der er vejarbejde på Per Henrik Lings Alle foran DFDS Tribunen. Vi beklager de ulemper, det måtte medføre.


OFFENTLIG TRANSPORT
Bemærk at buslinie 14 er omlagt, så der ikke længere kører busser på Øster Alle. 14'eren kører i stedet Trianglen-Østerbrogade-Jagtvej-Vibenshus Runddel.

>> Læs mere her om transportmulighederne


ORDENS- OG SIKKERHEDSREGLER
Det er en god ide at læse Telia Parkens ordensreglement, der skal sikre den bedst mulige oplevelse for alle. Bemærk blandt andet, at af hensyn til sikkerheden må man kun vise tilknytning til udeholdet på udeholdets tilskuerafsnit. 

>> Her finder du hele ordensreglementet

Overtrædelser kan medføre bortvisning eller andre sanktioner.


HAR DU SPØRGSMÅL?
Du kan finde en række emne-opdelte spørgsmål/svar i vores FAQ.

Du er også velkommen til at skrive til os på kundeservice@fck.dk.