Fra tophold til midterhold

Cheftræner Benny Johansen var inden sæsonstarten blevet træner i Qatar, og i stedet blev Michael Schäfer hentet ind på en aftale, der i første omgang var halvårlig - fordi han havde kontrakt med AB fra årsskiftet - men den blev senere ændret til en fast aftale. 

Holdet var efterhånden meget anderledes end det, der vandt guld i 1992/93. Klubben ledte stadig efter den rette blanding af erfaring og ungdommeligt gå-på-mod, der skulle til for at lege med i toppen - men økonomien var ikke til det, og det satte uundgåeligt sit præg på truppens sammensætning og i sidste ende også på resultaterne.

Trods en god start på efteråret med fem sejre i de første syv kampe – bl.a. 4-1 i Brøndby – blev det til endnu en skuffende sæson, hvor klubben aldrig var i nærheden af topplaceringerne. I europæisk sammenhæng løb man ind i en ny skuffelse, da man tabte hele 0-5 til upåagtede Hradec Kralove og kun fik 2-2 hjemme. Også i den hjemlige pokalturnering blev det til exit allerede i efteråret mod AGF.

I vinterpausen mistede man stortalentet Ole Tobiasen til hollandsk fodbold, men lejede et stort og spændende navn i form af den tidligere Manchester United-forsvarer William Prunier, som markerede sig stærkt i det halve år, han spillede i klubben.

Det rakte dog kun til en 7. plads, hvilket var et skridt tilbage i forhold til forrige sæson, og klubben og dens stadigt stigende fanbase måtte efterhånden se i øjnene, at man var ved at bevæge sig fra et tophold til et midterhold i dansk fodbold.