Sammenlign priserne på kortene

Du kan nu gentegne dit sæsonkort

Mesterskabet er hjemme, og nu venter en ny spændende sæson, hvor vi glæder os til at skulle forsvare The Double sammen. Salget af sæsonkort til 2016/2017 er igangsat, og frem til den 20. juni kl. 12 kan du sikre din faste plads og opnå 10% rabat ved at gentegne dit sæsonkort. 

Sidste år indførte vi loyalitetsprogrammet VoresKBH for de voksne, og børneklubberne Klub Leo og FCK Junior for de yngste. Vi kan se, at mange af jer allerede benytter det flittigt, og den kommende sæson tilfører vi endnu flere fordele. 

For den kommende sæson har vi ændret en smule på sæsonkortene og gjort prisstrukturen mere simpel. Alle kort giver adgang til Alka Superliga-kampene, hvor der i den kommende sæson vil være en ekstra kamp, men også et eventuelt slutspil. 

Platinkortet indeholder som altid de europæiske kampe, men nu indeholder Guldkortet alle kvalifikations- og playoff-kampe samt forkøbsret med 20 % rabat til kampe i gruppespillet. Familiekortet og Aktivt Fanpas indeholder forkøbsret til alle europæiske kampe.

Med alle kort kan du nu få 10 % rabat i Fanshoppen, og desuden indeholder både Familie-, Guld- og Platinkort i år et e-cash gavekort. Desuden får du invitationer, hvor du som Platin- og Guldkortholder får 4 billetter til en udvalgt kamp. Aktivt Fanpas og Familiekort udløser 2 billetter. 


Kort info om gentegning af sæsonkort 

Som eksisterende sæsonkortholdere får du 10 % i gentegningsrabat, hvis du gentegner inden den 20. juni 2016. Efter udløb af gentegningsperioden forbeholder vi os retten til at frigive din plads til offentligt salg. 

For at gentegne dit sæsonkort, skal du logge ind med din nuværende profil på billet.fck.dk og vælge det ønskede produkt. Havde du Guld sidste år, og ønsker Platin i år, vælger du blot Platin. Havde du Guld og ønsker Aktivt Fanpas, vælger du ligeledes det. Herefter kan du gentegne din eksisterende plads tilknyttet din profil. 

Flytter du tribune, skal du ikke vælge pladsen, men ny plads - og du får stadig din gentegningsrabat. Har du flere kort tilknyttet din mailadresse - se mere her.

Som noget nyt kan du vælge at aktivere dit gamle kort eller bestille et nyt som hidtil. Dette gør du under leveringstype. Det er derfor vigtigt, om du vælger ”Sæsonkort internet forny” eller ”Nyt kort”. 

Ratebetaling er netop gjort muligt, og du kan nu vælge 3, 6, 9 eller 10 rater. Dette gøres, når du når frem til betalingen.