Brandur Olsen: Jeg er en vinder

Brandur Olsen: Jeg er en vinder

Brandur Olsen blev i starten af denne sæson rykket op i førsteholds-truppen efter for alvor at have gjort opmærksom på sig selv i forrige sæsons UEFA Youth League, hvor han spillede alle U19-holdets kampe mod Real Madrid, Juventus og Galatasaray. I denne sæson fik han først spilletid i DBU Pokalen, siden i Europa League og i mandags debuterede han også i Alka Superligaen. I samme periode har han tilmed fået debut på det færøske landshold, så der er sket meget på kort tid for den unge midtbanespiller fra Færøerne. 

 
Du rejste fra Færøerne til Danmark som 15-årig – hvordan var det at forlade dit hjem så tidligt? 
- Det var en stor omvæltning med nye omgivelser, nyt miljø og en anden kultur, så selv om jeg havde været i København før, var det lidt hårdt i starten. Men min mor flyttede med herned i de første par år, og jeg blev også taget godt imod af alle i klubben, hvor jeg startede på School Of Excellence som første års U17-spiller. 
 
Hvad var det sværeste ved at flytte til Danmark? 
- Det var helt klart at skulle være væk fra resten af familien. Min far og mine søskende var stadig på Færøerne og resten af familien og alle mine venner, og dem savnede jeg. 
 
Hvordan vil du karakterisere dig selv på banen? 
- Som en vinder! Derudover er jeg en spiller med kvaliteter på bolden, teknisk dygtig og med et godt spark og et godt blik for medspillerne. 
 
Udadtil er du jo stille og rolig, men på banen har du temperament og kan godt råbe noget til både med- og modspillere? 
- Ja, men det gælder nu flere af os i truppen, også en spiller som Amartey, men jeg bruger det mest som et værktøj til at sætte mig op og få det nødvendige spændingsniveau. Så må de andre leve med det, hvis det er irriterende at høre på, for det er bare sådan jeg er. 
 
Du fik debut på det færøske landshold i efteråret - hvad betyder landsholdet for dig og din udvikling? 
- Det kan jeg bruge til rigtig meget. Jeg får seniorerfaring på højt niveau mod spillere fra de største klubber i Europa, og det har jeg taget til mig. Det har gjort mig til en bedre spiller. Det giver mig også endnu mere tro på mig selv, når jeg mærker, at jeg kan være med på det niveau og gøre det godt. 
 
Hvordan var det at slå Grækenland – og hvad betyder det for færøsk fodbold? 
- Der har været talt meget om den kamp, og det var selvfølgelig en stor sejr, men det har faktisk været på vej et stykke tid. Vi har mange dygtige spillere, og flere spiller i udlandet, så også da vi mødte Ungarn tidligere, så tegnede det rigtig godt. Så vi var nok ikke lige så overraskede selv, for vi havde en rigtig god fornemmelse før kampen. Senest tabte vi også kun 0-1 til Rumænien, som Danmark jo tabte 0-2 til, så der er generelt stor fremgang for landsholdet. 
 
Denne sæson har du taget skridtet fra U19 til førsteholds-truppen i FCK – hvad er dine klub-ambitioner i den nærmeste fremtid? 
- Det er i første omgang at være i 18 mands-truppen hver gang, og så er det vigtigt for mig, at trænerne har tillid til mig og ved hvad de får, når de sender mig på banen. Mere langsigtet er målet selvfølgelig at få mere og mere spilletid og være en større del af gruppen. 
 
Der var stor tillid til dine evner på dødbolde, da du blev skiftet ind mod Randers, lige inden vi skulle ud i straffesparks-konkurrence – hvordan håndterer man det som ung spiller? 
- Det kræver, at man er lidt kold, men jeg kendte jo opgaven, så det var klart nok for mig, hvad jeg skulle gøre. Det handler om at bestemme sig på forhånd og ikke tvivle på sig selv, og heldigvis svigtede højrefoden mig da heller ikke.