Tilfredshed efter 2-0 sejren

Ludwig Augustinsson 
 - En god start for mig og for holdet. Vi presser godt på og er i kontrol, og da vi først er kommet på både 1-0 og 2-0 er der god ro over vores spil. Eneste minus var nok, at vi skulle have været en smule skarpere offensivt. For mig personligt var det naturligvis skønt at score i min Superligadebut. 

Mikael Antonsson 
 - En fin kamp som vi kontrollerer – og fedt at se Ludwig som helt ny komme på måltavlen. Vi får vist, at vi har mange målfarlige spillere. Alle mand gør det godt i dag, og sammen får vi hevet en vigtig sejr i land. 

Andreas Cornelius 
 - En god start for foråret. Specielt i starten spiller vi hurtigt, vi holder tempo og har få boldtab. Desværre kan vi ikke helt holde tempoet oppe, og det fører til, at vi må slippe grebet en smule. Men efter vi kommer foran er der styr på det – vi skulle dog nok have scoret til både 3-0 og 4-0, men det vigtigste var trods alt sejren og de 3 point. 

Thomas Delaney 
 - Jeg synes vi spiller en god kamp, og vi er vel mere eller mindre i kontrol hele kampen igennem. Vi skulle nok have scoret et mål mere, men alt i alt var vores sejr aldrig i fare. 

Youssef Toutouh 
 - Dejligt med en god start på foråret. De første 20 minutter var rigtig gode, herefter laver vi for mange personlige fejl i en periode – men kommer alligevel fortjent foran. Det var godt at se, at de nye allerede nu leverer på et højt niveau. Vi var det bedste hold i dag og giver ikke meget væk – og så var det da dejligt, at det var de to backs der scorede vores mål. 

Stephan Andersen 
 - En dejlig sejr, og en god måde at skyde foråret i gang på. Nu har vi reduceret afstanden til FC Midtjylland til fem point, og dermed er jagten sat ind.