Kampreferat: Vej vs. FCK

FCK viste god moral og holdånd, da de langsomt men sikkert kom sig oven på et gevaldigt drop af Kihlstedt i kampens 5. minut, hvor han tabte et ufarligt langskud fra Alex Nørlund ind i nettet til en tidlig Vejle-føring.

Der var rokeret godt om i de bageste rækker, hvor Bo Svensson havde overtaget højre back på grund af Antonelius' karantæne, og Bora Zivkovic startede inde i midterforsvaret, mens Albrechtsen rykkede ud på venstre back.

Der var ikke meget, der fungerede inden pausen, hvor kun Myklands fight på midtbanen lyste op. Men efter pausen begyndte det at fungere bedre, markeringerne blev tættere og man bevægede sig bedre for hinanden. Alex Nørlund kunne dog have øget til 2-0, da han var helt fri, men i stedet var det gæsterne, der pludselig vendte op og ned på kampen i løbet af blot 2 minutter.

10 minutter inde i halvlegen lagde Mykland bolden til rette for Christian Poulsen, og Jesper Christiansen kunne ikke holde hans hårde, flade skud, og så opsnappede Zuma returen og sendte bolden over stregen. Og bare 2 minutter efter slog Zuma et suverænt indlæg til Todi, som han headede i kassen til københavnsk 2-1-føring.

Det kom hjemmeholdet sig aldrig helt over, og de formåede aldrig for alvor at true FCK-forsvaret, og i stedet kunne Christian Poulsen øge til 3-1 fem minutter før tid direkte frispark.

Dermed lever håbet om at indhente Brøndby fortsat, idet de kun fik 2-2 hjemme mod Viborg og dermed er deres forspringet reduceret til 7 point.