Kampreferat: FCK vs. Lyn
30/09 2001 19:00
Denne gang var det Lyngbys tur til at gæste PARKEN. Lyngby plejer altid at komme med en utrolig gejst til kampene mod F.C. København, og denne var da heller ingen undtagelse.
De første minutter startede med et godt FCK-pres, hvilket udmøntede sig i et par hjørnespark, men efter den lovende start, faldt tempoet for københavnerne, mens Lyngby begyndte at spille fodbold.
Med Lars Bohinen på midtbanen som generalen holdt Lyngby fornuftigt på bolden og fik FCK’erne til at løbe meget forgæves efter bolden. De skabte dog ikke nogle chancer, og meget af spillet foregik på tværs af banen.
Første halvleg var ikke specielt spændende, og det blev da heller ikke til nogle rigtige målchancer. Det tætteste FCK var på at score var på et halvkikset forsøg fra Morten Bisgaard, mens Lyngbys Kim Christensen havde et skud en meters penge forbi Kihlstedts mål.
Da spillerne kom ud til anden halvleg, havde de 12.300 tilskuere indstillet sig på en noget mere underholdende halvleg end den første – specielt set i lyset af den glimrende statistik FCK har i de sidste 45 minutter af kampene.
Desværre blev anden halvleg ikke meget bedre end første. Der blev vel og mærke fightet en masse, men spillet kom aldrig til at flyde. Lyngby havde bolden mest, men kom heller ikke i de sidste 45 minutter frem til nogle deciderede chancer. Mads Junker kunne dog have scoret, da Kim Madsen og Kihlstedt gik fejl af hinanden og Junker opsnappede bolden. Surt for ham og Lyngby at bolden gik over mål.
I stedet kom F.C. København foran godt 20 minutter før tid. Et indlæg fra et frispark fik lov til at passere helt om til bageste stolpe, hvor Fernandez og Poulsen stod. Poulsen var hurtigst og fik sparket bolden i mål.
De sidste 20 minutter blev ikke meget anderledes. Lyngby skulle frem, men FCKs forsvar stod stærkt og tillod ikke meget. Fremme var det hverken Zuma eller Fernandez’ dag. Begge blev godt pakket ind af Lyngby-fosvaret.
Sejr til F.C. København på en dag, hvor spillet ikke var det kønneste man har set. Det er dog glædeligt at se, hvordan forsvaret er ved at finde tilbage til fordums styrke. Dejligt er det også at kunne konstatere, at vi også kan vinde uden at have en af vores bedste dage på grønsværen.
De første minutter startede med et godt FCK-pres, hvilket udmøntede sig i et par hjørnespark, men efter den lovende start, faldt tempoet for københavnerne, mens Lyngby begyndte at spille fodbold.
Med Lars Bohinen på midtbanen som generalen holdt Lyngby fornuftigt på bolden og fik FCK’erne til at løbe meget forgæves efter bolden. De skabte dog ikke nogle chancer, og meget af spillet foregik på tværs af banen.
Første halvleg var ikke specielt spændende, og det blev da heller ikke til nogle rigtige målchancer. Det tætteste FCK var på at score var på et halvkikset forsøg fra Morten Bisgaard, mens Lyngbys Kim Christensen havde et skud en meters penge forbi Kihlstedts mål.
Da spillerne kom ud til anden halvleg, havde de 12.300 tilskuere indstillet sig på en noget mere underholdende halvleg end den første – specielt set i lyset af den glimrende statistik FCK har i de sidste 45 minutter af kampene.
Desværre blev anden halvleg ikke meget bedre end første. Der blev vel og mærke fightet en masse, men spillet kom aldrig til at flyde. Lyngby havde bolden mest, men kom heller ikke i de sidste 45 minutter frem til nogle deciderede chancer. Mads Junker kunne dog have scoret, da Kim Madsen og Kihlstedt gik fejl af hinanden og Junker opsnappede bolden. Surt for ham og Lyngby at bolden gik over mål.
I stedet kom F.C. København foran godt 20 minutter før tid. Et indlæg fra et frispark fik lov til at passere helt om til bageste stolpe, hvor Fernandez og Poulsen stod. Poulsen var hurtigst og fik sparket bolden i mål.
De sidste 20 minutter blev ikke meget anderledes. Lyngby skulle frem, men FCKs forsvar stod stærkt og tillod ikke meget. Fremme var det hverken Zuma eller Fernandez’ dag. Begge blev godt pakket ind af Lyngby-fosvaret.
Sejr til F.C. København på en dag, hvor spillet ikke var det kønneste man har set. Det er dog glædeligt at se, hvordan forsvaret er ved at finde tilbage til fordums styrke. Dejligt er det også at kunne konstatere, at vi også kan vinde uden at have en af vores bedste dage på grønsværen.