Christian Traoré forlænger

Christian Traoré og F.C. København er blevet enige om forlænge den talentfulde spillers kontrakt frem til 30. juni 2006.

Sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm: " Jeg anser Christian Traoré for at være en af de allerbedste forsvarsspillere i sin årgang, og er således glad for at kunne tilbyde ham en ny kontrakt med klubben".

U-21 landsholdsspilleren, der med succes har været udlejet til svenske Hammerby i efteråret, udtrykker ligeledes glæde over kontraktforlængelsen. "Jeg har hele tiden håbet på at tingene ville falde på plads med F.C. København, og nu er det lykkedes. Jeg håber jeg kan tilspille mig en plads på holdet, men ved samtidig, at det kræver hårdt arbejde. Det er jeg parat til".

I første omgang drager 20-årige Christian Traoré, der står noteret for én kamp for F.C. København, på fredag til Asien, hvor han skal spille en række kampe med U-21-landsholdet.