Álvaro i den hvide trøje

Mandag aften blev F.C. Københavns nye angriber, Álvaro Santos, præsenteret i PARKEN. Det var en både glad og forventningsfuld Álvaro der trak den hvide trøje med nummer 18 over hovedet.

- Han er er komplet spiller, og jer er meget tilfreds med at have fået ham til klubben. En loyal type der både fighter og er taktisk klog - lidt usædvanligt for en brasilianer, sagde Hans Backe ved dagens lyn-indkaldte pressemøde.

Der går dog nogle uger før Álvaro Santos får debut for de danske mestre.

- Han er jo lige kommet tilbage efter en korsbåndsskade, og mangler meget kamptræning. Han bliver måske klar til en eventuel returkamp mod Rangers men ikke før, fortsatte Hans Backe.

Nedenfor finder du et par billeder fra Álvaros præsentation i PARKEN. Fotos: Birger Vogelius.