F.C. København sikrer sig fire stortalenter

U-19 landsholdsspillerne, angriberen Mads Torry Lindeneg og forsvarsspilleren og landsholdsanføreren Nicklas Svendsen, har forlænget deres kontrakter med F.C. København - begge frem 30.06.2008.

Begge spillere, der vandt DM med KBs U-18 hold, tiltræder på fuld tid pr. 1.7.2005.

Endvidere har U-16 landsholdspillerne Mads Thunø Laudrup og Morten Nielsen sat deres første underskrift på en kontrakt. Begge spillere er ligeledes blandt de største talenter i deres årgang og har forpligtiget sig til 2007.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi af vor egen avl kan udvikle så store talenter og det skal blive spændende at følge den fortsatte udvikling af disse spillere, siger sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm.

- Vi råder p.t. over en imponerende talentmasse i aldersgruppen 15-21 år, hvoraf mange utvivlsomt bliver superligaspillere inden for en overskuelig tidshorisont. Det giver virkelig tro på fremtiden for F.C. København, fortsætter Niels-Christian Holmstrøm.