Jesper Christiansen og Michael Gravgaard til F.C. København

F.C. København har indgået en 3-årig kontrakt med målmanden, Jesper Christiansen og en 3-årig kontrakt med forsvarsspilleren, Michael Gravgaard. Begge spillere kommer fra Viborg FF.

Målmanden, Jesper Christiansen (24.04.78), startede sin karriere i OB, før han blev solgt til Glasgow Rangers i 2000. Han kom tilbage til Danmark i 2004, og har i de sidste 1½ år spillet for Viborg FF. Jesper Christiansen var i truppen for det danske landshold under VM i 2002 og er igen inde i landsholdsvarmen.

"Efter min skadesperiode, var det fantastisk at starte igen fra bunden i Viborg, og jeg har hele tiden håbet på, at jeg igen kunne komme op af rangstigen. Jeg er overlykkelig over, at jeg igen får chancen hos én af skandinaviens største klubber. Det har altid været sjovt at komme over til PARKEN og spille foran så mange mennesker, og jeg glæder mig til et stort hjemmepublikum og det pres der følger med det. Det føles lidt som om, jeg er kommet hjem."

Forsvarsspilleren, Michael Gravgaard (03.04.78), som har også været benyttet som angriber i Viborg, har spillet 101 kampe for Viborg FF, siden han kom til klubben fra Randers Freja i sommeren 2002.

Han siger: "F.C. København er den største klub herhjemme, og jeg se det som en kæmpe udfordring at arbejde med en meget dygtig træner og så mange gode spillere. Jeg har været utrolig glad for min tid i Viborg og føler selv, at jeg har udviklet mig meget i de sidste 3 år, men forhåbentlig kan jeg være en endnu bedre spiller i F.C. København. Jeg er indstillet på, at der er meget mere konkurrence om pladserne i F.C. København, og det har jeg det fint med. Jeg lover FCKs fans, at jeg altid vil yde en 100% indsats, når jeg går på banen - det har altid været min måde at spille fodbold på."

Niels-Christian Holmstrøm. "Vi har I længere tid fulgt Jesper Christiansen og Michael Gravgaard, og også i længere tid talt med Viborg om mulig overgang af disse to spillere. Jeg betegner dem som to spillere i landsholdsklasse, som kan give os flere strenge at spille på i den næste sæson.