K-M
24/01 2006 00:00
FCK.DK kommer her med endnu en præsentation af udvalgte tidligere profiler, der kan stemmes på i forbindelse med jagten på de 25 største FCK-profiler. I dag har du mulighed for at stifte bekendtskab med udvalgte spillere hvis fornavne starter med K, L og M.
Kenneth Wegner
Wegner var endnu en af B1903 drengene der kom med over til F.C. København. Inden da havde han spillet i udlandet for blandt andre svejtsiske Xamax Neuchatel og svenske Malmö FF. Wegner nåede 46 kampe på de to sæsoner han var tilknyttet klubben fra 1992-94. Det pudsige er at han aldrig formåede at score et mål. Af markspillere er det kun Tobias Linderoth(68 kampe) og Urmas Rooba(47 kampe) der har spillet flere kampe uden at have scoret for Byens Hold.
Kim Madsen
Kim Madsen var en af klubbens egne talenter der allerede fik sin debut på 1. holdet som 18-årig i 1996. Han nåede at spille 95 officielle kampe for F.C. København, inden eventyret fortsatte i udlandet. Kim Madsen har fået ni ungdomslandskampe, men endnu ingen på A-landsholdet. Det så ellers længe ud til at den unge forsvarsspiller skulle udvikle sig til en af de helt store på sin position. Ikke mindst efter hans fremragende samarbejde med Jacob Laursen i guldsæsonen 2000/01.
Lars Højer Nielsen
Frisparkseksperten over dem alle! Højer var indtil for ganske nylig den mest scorende spiller nogensinde i F.C. København. Det er noget af en bedrift for en midtbanespiller. Højer var med fra starten og spillede for Byens Hold helt frem til årtusindskiftet, hvor en serie skader satte et endeligt punktum for en fantastisk karriere. Det blev til mere end 200 kampe og 66 mål - mest mindeværdige er nok overtidskanonen mod Linfield og et frisparksmål fra 43 meter mod AaB.
Martin Albrechtsen
Stortalentet fra AB, som efter sigende var eftertragtet af blandt andet italienske Inter. Han blev dog i stedet hentet til København. Albrechtsen var den lynhurtige og fysisk stærke midtstopper der altid kunne løbe modstanderens offensivspillere op. Efter 94 kampe for københavnerne blev Albrechtsen solgt videre til Premier League og West Bromwich Albion. Han har spillet 26 ungdomslandskampe og 3 A-landskampe.
Morten Bisgaard
Morten Bisgaard kom til klubben lige efter at Roy Hodgson havde hentet mesterskabet til København. Som udlandsprofessionel i Udinese og som manden der via en scoring for OB havde været med til at sende mægtige Real Madrid ud i det europæiske mørke, var der store forventninger til Bisgaard. Efter en lidt svær start fik klubben fuld valuta for pengene. Bisgaard blev blandt andet matchvinder i pokalfinalen og scorede i kampen mod FCN. Dermed havde han en hovedrolle i The Double 2004. Det blev til i alt 98 kampe og 14 mål for midtbanespilleren.
Morten Falch
Her er også en spiller der var med fra starten af klubbens historie, men til forskel fra mange af de andre, kom Morten fra KB og ikke B1903. Han startede som midtbanespiller og blev senere rykket ned i forsvaret. Da der kom ny træner røg han igen op på midten, men sluttede også sin karriere i København i forsvaret. Denne alsidighed gjorde også at Morten stadig kun er overgået af 6 spillere med hensyn til antal kampe for F.C. København. Det blev til 198 i alt.
Magne Hoseth
Den norske komet der blev hentet i Molde FK blev desværre et kort bekendtskab i København. I Magne Hoseth havde klubben endelig fundet en frisparksekspert efter Lars Højer. Magne blev hurtigt utrolig populær på lægterne og da han fik tilkaldt hjælp fra sidelinien efter faldulykken i PARKEN, var hans plads for evigt sikret i tilhængernes hjerter. Udover det velkendte rush op ad venstreflanken, var han også meget målfarlig. Det blev til 8 mål i 28 Superligakampe og i alt 10 mål i 42 kampe, inden hans hjemland trak i ham.
Michael Johansen
Den ene af de to tvillinger. Som aktiv i både KB og B1903, var tvillingerne nogle gode repræsentanter for overbygning til F.C. København, mellem netop disse to hold. Michael var den elegante dribler hvis talent også skaffede ham en kontrakt med engelske Bolton i 1996. I de 134 kampe han fik for klubben, scorede han 24 mål.
Martin Johansen
Den anden tvilling, var også ham der scorede målene på de mange oplæg fra blandt andet brormand Michael. 40 mål blev det til, inden også han forlod klubben til fordel for et engelsk eventyr. Martin tog til Coventry i 1997, men nåede dog at spille 142 kampe i den hvide trøje inden skiftet. Han blev klubbens topscorer i debutsæsonen med 12 mål.
Michael Manniche
Landsholdsangriberen der tog fra en feteret stjernetilværelse i portugisiske Benfica, hjem til Danmark og B1903 og senere F.C. København. 11 landskampe havde "Manne" på CV'et inden han returnerede til dansk fodbold. Over to perioder spillede han 49kampe og specielt i klubbens debutsæson var "Manne" giftig. Her scorede han 11 af sine i alt 12 mål for Byens Hold.
Michael Mio Nielsen
Mio var om nogen en klubmand. Han kom til F.C. København efter de første guldmedaljer var i hus. Han tilbød at spille som amatør, indtil klubben var blevet overbevist om hans kvaliteter som arbejdsmand og indpisker. Udover at være general og anfører i klubben har Mio også æren af at være den spiller der har spillet flest kampe for F.C. København. Hele 284 kampe blev det til inden Mio takkede af og indstillede karrieren.
Mark Robins
Lejesvenden fra Leicester havde en fortid i Manchester United og var udset som problemknuser oppe i det københavnske angreb. På en kort lejeaftale nåede Mark Robins også at sætte et kraftigt aftryk i klubben. Kun 8 kampe nåede han, men de 4 mål og ikke mindst det han scorede i sin debutkamp mod Brøndby, gjorde at fansene hurtigt tog ham til sig.
Endnu engang vil vi forklare fremgangsmåde ved afstemningen:
Du skal udvælge 5 spillere. Én spiller skal tildeles flere point end de øvrige fire, og der skal i alt uddeles 10 point. Alle 5 spillere skal have point.
Eksempel
Michael Mio: 4 point
Christian Poulsen: 2 point
Sibusiso Zuma: 2 point
Martin Albrechtsen: 1 point
Pierre Larsen: 1 point
Eller:
Peter Nielsen: 3 point
Bjarne Goldbæk: 2 point
Ståle Solbakken: 2 point
Martin Johansen: 2 point
Michael Manniche: 1 point
Sådan en oversigt sender du til fanzone@fck.dk. Afstemningen vil løbe indtil den 1. februar.