Ståle: - Vi skulle have punkteret kampen

Ståle: - Vi skulle have punkteret kampen

 

Jubel efter Martin Vingaards frisparksmål til 2-0

Foto: Lars Møller, Sportsagency.dk

 - Jeg er alt i alt godt tilfreds og synes vi spiller rigtig flot de første 70 minutter af kampen, men selvfølgelig skulle vi have punkteret kampen på det tidspunkt. Det troede vi måske også vi havde, men så sover vi på et hjørnespark, hvor de får reduceret, og så er der jo kamp om det igen, sagde Ståle Solbakken og tilføjede, at vestjyderne også skal have en del af æren for at det blev spændende til det sidste, for de gamblede optimistisk, mens mestrene ikke havde held til at udnytte de kontramuligheder, der opstod i den anden ende. 

Trods endnu en Superliga-sejr Ståle stadig kan finde plads til forbedring: 

– Vi har trænet udmærket et stykke tid, men vi mangler stadig at få VM-spillerne helt i form og få spillet Sölvi og Claudemir helt ind på holdet. Pospech har også været lidt bagud i optakten på grund af sin operation. 

César Santin var foretrukket i angrebet i stedet for Ailton Almeida, og han bragte løverne i front midt i 1. halvleg efter en fornem stikning i dybden fra Claudemir. Dermed fik den brasilianske frontløber æren af at score F.C. Københavns superligamål nr. 1.000 gennem tiderne. 

Netop Claudemir fik i dag som officielle debut efter hidtil kun at have spillet trænings- og reserveholdskampe, og han fik disse ord med på vejen af cheftræneren: 

- Han spiller solidt i hele kampen, og jeg er rigtig godt tilfreds med hans indsats, vurderede Ståle. 

 

Hjalte Nørregaard: Vi vinder fortjent

- Vi står rigtig godt på banen i dag og skaber de chancer, der skal til. Vi formår samtidig at holde dem væk fra det helt store, men vi sover lidt ved det hjørne, der fører til deres reducering. Men selv om de presser hårdt mod slutningen, så får de stadig ikke de helt store chancer, og jeg synes vi vinder fortjent

Martin Vingaard: Fin sæsonstart

- Vi lukker dem ind på et dumt tidspunkt, men vi er mere skarpe på vores chancer, og det gør forskellen i sidste ende. Vi har nu fået en fin sæsonstart, og det er jo altid dejligt, når man selv kommer på tavlen.

Dame N'Doye: Holdet er det vigtigste

- Det blev svært til sidst, men vi spiller en god kamp og fightede godt under pres. Jeg har et par gode chancer, men når bare vi vinder, er det er vigtigt, hvem der scorer. Jeg vil hellere at vi vinder uden at jeg scorer, end at jeg scorer og vi taber. Holdet er altid det vigtigste.