Live update'n fra FCK-Helsingborg

90' SLUT

 

88' 5-2 Morten Nordstrand - fantastisk, fem kasser i samme kamp! Weirauch lægger den ind fra venstre side, og Nord sætter den fladt og køligt ved nærmeste stolpe.

 

86' Nathan Coe godt ud og bokse et farligt svensk indlæg væk fra farezonen.

 

85' 20-årige Per Weirauch, som spiller med nr. 16 i dag, er gået op i angrebet med Nordstrand.

 

84' Flad Vingaard-afslutning giver hjørne fra højre, men HIF afværger.

 

77' Per Weihrauch får de sidste 13 minutter i stedet for N'Doye - og kan straks se svenskerne brænde et kæmpe-tilbud, men bolden bliver skovlet over mål.

 

74' Det er første gang, Andreas Moos får spilletid på klubbens bedste seniorhold. Han fyldte 19 i januar og har 7 U17-landskampe og 1 U18-landskamp på sit C.V. Han spiller ude på venstrekanten, mens Vingaard igen er rykket ind centralt.

 

69' Andreas Moos afløser Saban Özdogan. Af hensyn til "numerologerne" kan vi oplyse, at Andreas har nr. 18, og Özdogan spillede i nr. 22. Thomas Delaney har fået en Oscar og spiller i nr. 17.

 

66' Nyt godt ryk af Vingaard, der trækker ind i banen og sigter efter det lange hjørne, men keeperen er på plads. Samtidig kalder Ståle Andreas Moos hen for at gøre sig klar til indskiftning.

 

64' Hattrick på 5 minutter - det er ikke hverdagskost!!

 

63' 4-2 Morten Nordstrand - nu går det stærkt! Denne gang er det Niclas, der får plads i venstre side og lægger et fint, fladt indlæg i feltet, som Nordstrand elegant firsttimer i nettet.

 

61' 3-2 Morten Nordstrand - Albrechtsen tager turen i højre side, får et par kontraer med sig og finder Nordstrand i feltet - han snurrer rundt om sig selv og sætter den fladt til københavnsk føring

 

60' Jacob Albrechtsen kommer ind i stedet for Danni Jensen

 

59' Optakten til straffesparket var et godt, langt skift fra Vingaard i venstre side, som N'Doye jagtede i feltet, hvor han klodset blev nedlagt af en svensker.

 

58' 2-2 Morten Nordstrand - sætter straffesparket lige så sikkert som sidst

 

57' Straffe til N'Doye - igen!

 

55' Her kombinerer svenskerne sig godt igennem i højre side, men det bliver til et hjørne, som forsvaret ekspederer væk.

 

54' Meget spil midt på banen og ikke så meget action i de to felter i øjeblikket.

 

49' 1-2 Rene Makondele - Danni Jensen mister bolden uden for eget felt, og det straffer svenskerne prompte, da Makondele sætter bolden fladt i det lange hjørne uden chance for Nathan Coe.

 

48' Godt ryk ind i banen fra Vingaard, der efter 1-2 med Nordstrand trykker godt af, men skuddet blokeres.

 

46' Delaney ligger centralt på midten med Saban, mens Vingaard er gået ud i venstre side

 

46' Så er vi i gang igen...

 

Pause - Thomas Delaney afløser Jesper Grønkjær, og Nathan Coe tager plads mellem stængerne i stedet for Johan Wiland

 

45' Så er de første 45 minutter gået, og de to hold går til pause med 1-1.

 

43' Henke slipper fri i venstre side af feltet, men kikser sin afslutning og har ikke rigtig levet op til sit ry endnu i dagens kamp på et ellers godt, offensivt indstillet Helsingborg-mandskab

 

42' Godt forsøg af Nordstrand, men den stryger lige over overliggeren.

 

41' God skudmulighed til målscorer Makondele efter hurtig svensk kontra.

 

39' N'Doye forsøger sig fra distancen i den anden ende efter Sionko har drevet bolden op i højre side, men den sidder lige i favnen på keeperen.

 

37' Svenskerne har igen fået overtaget, men det kniber med præcisionen i afslutningerne.

 

33' 1-1 Rene Makondele - venstre back Tamboura kommer for let igennem i vores højre side og lægger den fladt ind foran, hvor Makondele rager den ind fra nært hold

 

32' Advarsel til Helsingsborgs Andreas Landgren for at holde fat i Vingaard midt på banen i et kontraløb

 

29' Sionko får et hjørne fra højre side, som Niclas løber over for at tage.

 

29' Efter svensk overtag i den første snes minutter har løverne haft mere spil siden scoringen, men ingen af holdene kommer rigtig frem til noget i øjeblikket.

 

24' Flot N'Doye-flugter fra højre side i feltet, men den kan ikke overliste Hansson.

 

22' 1-0 Morten Nordstrand sætter den sikkert til højre for keeperen, der går til venstre. Ikke verdens største straffe, og ikke verdens mest fortjente føring, men... det er jo bare træning!

 

21' Straffe til N'Doye...

 

20' Nordstrand brænder kampens største tilbud - efter fornemt opspil af Grønkjær i venstre side er han helt fri foran mål, men hans afslutning rettes af til hjørne, som Henke er nede og heade væk.

 

18' Farligt indlæg fra Helsingborgs Landgren i højre side og Peter Larsson må give hjørne, som hjemmeholdet får afværget.

 

16' Saban er klar igen.

 

15' Saban er uden for med en blodnæse, mens Helsingborg trykker udmærket på med et par forsøg fra distancen.

 

13' N'Doye forsøger med et fladt skud fra distancen, men ikke det store problem for keeperen. I den anden ende appellerer svenskerne kort efter for straffe, men får kun frispark lige uden for feltet - fører til deres første hjørne.

 

13' Det med at kampen er lukket for tilskuere tages meget bogstaveligt - selv "bagtæppet" ved den nye Super Best-tribune er taget ned :-)

 

10' Grønkjær trækker ind fra venstre side og fyrer fladt af, og Hansson må give hjørne - som heades væk.

 

9' Langskud fra Erik Sundin, men lige i favnen på Wiland.

 

6' Vi kan da også lige tage gæsternes startopstilling, hvor det mest prominente navn er Henrik "Henke" Larsson: 30 Pär Hansson – 23 Erik Wahlstedt, 26 Joel Ekstrand, 15 Markus Holgersson, 3 Adama Tamboura – 21 Christoffer Andersson, 14 Marcus Bergholtz, 4 Andreas Landgren, 9 Erik Sundin – 17 Henrik Larsson, 16 Rene Makondele

 

4' N'Doye har kampens første afslutning, et hovedstød ved siden af mål på indlæg fra Danni Jensen.

 

2' Første hjørne er dansk - Niclas sparker fra højre side. Forsvaret header væk.

 

1' Det er Lars "Erik" Christoffersen, der har fløjten, mens flagene er i gode hænder hos Henrik Malmberg og David Vang Andersen.

 

0' Så er kampen i gang!

 

0' Vores svenske gæster har bl.a. Henrik Larsson med i startopstillingen.

 

0' Vi fik lige en kort kommentar fra Ståle Solbakken om hans forventninger til dagens kamp: - I dag er det ikke holdet, der er det primære, det er mere det individuelle hos nogle af de spillere, der har brug for kamptræning. Vi skal selvfølgelig spille som et hold, men normalt ville vi ikke spille med Sionko og Grønkjær på kanterne og Vingaard centralt. Men Sionko har jo været syg hele ugen og skal i gang igen, og vi håber Grønkjær kan gå for fuld kraft i 45 minutter. N'Doye har fremgang fra kamp til kamp, og Nordstrand har også brug for en hel kamp.

 

0' Per Weirauch er et nyt ansigt i FCK, som ikke p.t. er på kontrakt, men træner med 2. holdet. Som ung blev han solgt fra Hvidovre til Ajax og kom senere til Chelsea, inden han blev erklæret sportsinvalid. Men sidste år kom han i gang igen hjemme i Hvidovre og er nu skiftet til FCK hvor han som amatør træner med 2. holdet og altså i dag er med på bænken her i PARKEN.

 

0' FCK-bænken består i dag af Nathan Coe - der helt sikkert skal spille 2. halvleg - Jacob Albrechtsen, Thomas Delaney, Andreas Moos samt Per Weihrauch, der er med i truppen i stedet for den skadede Jacob Neestrup.

 

0' FCK.DK er på plads i PARKEN til eftermiddagens træningskamp mod Helsingsborgs IF. Kampen er lukket for tilskuere, men vi dækker kampen live her på siden