Roony Bardghji

Klar til kvartfinalerne efter 1-0 i Parken

De forsvarende pokalmestre var bedst spillende i en målløs og nærmest også chanceløs 1. halvleg. Andreas Cornelius og Christian Sørensen havde et par udmærkede skudmuligheder i kampens indledning, mens midtjyderne ikke havde en eneste afslutning. De kom dog til en del dødbolde, men alle blev ekspederet væk af det påpasselige FCK-forsvar.

2. halvleg blev langt hen ad vejen en stillingskrig, men godt et kvarter før tid faldt afgørelsen, da Rasmus Falk og Lukas Lerager satte indskiftede Roony Bardghji i scene, og den unge svensker tog et par træk i feltet og sendte os i kvartfinalerne med en iskold afslutning.

Roony nåede også lige akkurat at overhale Andreas Cornelius og Oscar Højlund, der længe havde ligget side om side i afstemningen og Carlsberg Man of the Match.

Kvartfinalerne
Der er lodtrækning til kvartfinalerne torsdag aften, og terminen for de to kampe (hjemme og ude) er den 5.–7. december og den 9.–11. december 2023.