Jacob Neestrup

Neestrup: Vi skabte de chancer, der skulle til

”Jeg synes, det var kontrolleret fra start til slut, og selv om det er en lige kamp, så synes jeg ikke, at man kan indvende noget mod, at vi vinder i dag,” sagde Jacob Neestrup efter 1-0-sejren over FC Midtjylland.

”Vi giver stort set intet væk, men skaber selv de to-tre chancer, der skal til, og jeg havde sagt til spillerne, at hvis vi er solide defensivt, så er et mål nok til at vinde.”

”Jeg synes længe, vi har været solide bagude, og der har været kollektiv fremgang gennem efteråret, så vi skal bare undgå de dumme, individuelle fejl, som det der kostede et mål mod Vejle.”

”Det var dejligt at vinde over et andet dygtigt hold, som havde os på krogen, sidst vi mødtes. Derfor var der selvfølgelig også noget revanchelyst i dag, men vi undgår som sagt også at give dumme mål væk, som vi gjorde mod dem sidst, og så laver vi også bare et klassemål selv med hele opspillet til Roonys mål.”

”Vi fik også set den Corner, vi kender i dag, og som giver os mere variation i vores spil, så vi f.eks. kan spille langt hen over deres pres. Han er bare så stærk mellem felterne, og han er en stor mundfuld for deres stopper, så en meget flot kamp af ham i dag,” sluttede Jacob Neestrup.