Carlos Zeca

Zeca: God forberedelse

"Det var en god forberedelse for os til sæsonen, og vi lavede især mange gode ting i 1. halvleg. Vi skulle selvfølgelig også have vundet, for vi skabte klart flest chancer, men jeg er ikke så bekymret for offensiven. Målene skal nok komme, når det bliver alvor," sagde anfører Carlos Zeca efter kampen mod IFK Norrköping.

"Det kan også godt være, vi skal træne nogen straffespark i morgen," smilede han, vel vidende at han - sammen med Nelsson og Daramy - misbrugte fra 11-meter pletten, da 0-0-kampen blev afgjort i straffesparkskonkurrence.

"Selvfølgelig vil man aldrig tabe, heller ikke sådan en straffesparkskonkurrence, men det betyder dog ikke noget i forhold til vores forberedelser," forsikrede kaptajnen.

Mens det endnu er uvist, hvordan det står til med Jens Stages fod, var der beroligende meldinger fra Falk efter kampen: "Jeg faldt uheldigt ned på skulderen, men det er ikke noget alvorligt," sagde han.