Halsstørklæde tifo

Vinderne af AaB-billetter har nu fået besked

Lodtrækningen om AaB-billetter er foretaget i eftermiddag, og alle de heldige har nu fået direkte besked pr. mail, hvor vi venligst beder om en bekræftelse på senest onsdag kl. 10.

Den gode nyhed er, at der er flere end de 40 pladser, som vi i første omgang meldte ud, men vi vil gerne vente til i morgen middag med nærmere informationer, når vi har det endelige overblik.

Vi må desværre skuffe mange tusinde sæsonkortholdere og abonnenter, der deltog i lodtrækningen, men sådan er vilkårene desværre lige nu. Vi takker for interessen og håber, at den kommende weekends forsøg med flere tilskuere vil bane vej for flere pladser i en nær fremtid.