Jubel efter Jordan Larssons scoring

Videre efter drama af dimensioner

F.C. København er igen klar til Champions League-playoff efter 3-3 i Prag og sejr i straffesparks-konkurrencen.

Det blev et drama af dimensioner - efter en drømmestart, som vi ikke kunne have ønsket os bedre.

Der var nemlig kun spillet 15 sekunder, da Jordan Larsson via en forsvarer sendte bolden forbi Peter Vindahl.

Efterhånden kom tjekkerne kommet sig over chokstarten og blev mere og mere nærgående, og under deres stigende pres var det kun store redninger af Kamil Grabara, der forhindrede en udligning.

Efter en halv time havde vi dog også en stor mulighed for at fordoble føringen, da Diogo blev spillet helt fri i feltet, men skød lige på Peter Vindahl.

Efter pausen pressede Sparta fortsat for udligning, og efter ti minutter headede Ladislav Krejci et hjørne ind via indersiden af stolpen, men efter VAR-tjek blev det annulleret for frispark.

Siden lykkedes det os i en periode at tage trykket af det tjekkiske pres og spille mere på deres halvdel, men det brændte flere gange på, og ti minutter før tid udlignede Veljko Birmancevic, da han trak ind fra kanten og lige akkurat fik bolden forbi Grabara, der ellers var lige ved at redde igen.

Efter otte tillægsminutter, hvor vi var mest på bolden og også satte et par fine angreb op, måtte holdene efter en kort pause ud i forlænget spilletid.

“Tredje halvleg” håndterede vi udmærket, lige indtil Sparta fik et frispark uden for feltet i 114. minut, som indskiftede Qazim Laci skruede op i det ene målhjørne til 2-1.

Men dramaet fortsatte, da Viktor Claesson i tredje tillægsminut af tredje halvleg sendte bolden til 2-2!

Glæden blev dog kortvarig, for kort inde i “4. halvleg” bragte Victor Olatunji Sparta foran igen, efter at Martin Minchev headede på stolpen. Men løverne gav ikke op, fem minutter efter headede Viktor Claesson en dødbold fra Christian Sørensen forbi Peter Vindahl, og så var vi lige vidt.

Det endte derfor med en afgørelse på straffespark, og her scorede Diks, Claesson, Boilesen og Roony på vores fire første forsøg, mens tjekkerne skød et på overliggeren og Kamil Grabara reddede et.

Dermed er vi klar til Champions League-playoff - hold øje med fck.dk og vores app for mere info om billetter!!