Vi møder Atalanta i playoff-runden til Europa League

Vi skal møde italienske Atalanta B.C. i playoff-runden til Europa League. Vi starter ude torsdag 23. august og spiller hjemme torsdag 30. august. 

>> Vi åbner for billetsalget til hjemmekampen i løbet af fredagen - hold øje med FCK.DK

>> Billetsalget til udekampen foregår via F.C. København og bliver sat i gang hurtigst muligt - hold øje med FCK.DK

Atalanta slog israelske Hapoel Haifa over to kampe, og vi vandt som bekendt samlet med 4-2 over CSKA-Sofia. Den samlede vinder af vores to opgør mod Atalanta er klar til Europa Leagues gruppespil.

Udekampen
Udekampen er allerede torsdag i næste uge - altså 23. august - med kick off kl. 20.00. 

Vi gør opmærksom på, at kampen IKKE spilles på Atalantas normale hjemmebane i Bergamo - i stedet skal vi spille på Mapei Stadium i byen Reggio Emilia. 

Man kan komme til Reggio Emilia via lufthavnene i Milano, Bologna og Bergamo. F.C. København Fan Club tilbyder bustransport til Milano efter kampen. 

Læs mere på vores SLO Teams Facebook-side.

Billetterne til udekampen bliver sat i salg hurtigst muligt - muligvis allerede i løbet af fredagen. Hold øje med FCK.DK!

Hjemmekampen
Hjemmekampen mod Atalanta spilles 30. august med kick off kl. 18.30. Billetterne bliver sat i salg i løbet af fredagen. Hold øje med FCK.DK! 

Guld- og Platinkort-holdere har adgang til kampen. Alle andre typer sæsonkort og abonnementer har forkøbsret.