Vi har ingen panikknap

Jeg forstår udmærket de kritikere, der ikke længere orker at forholde sig til fodboldfaglige kendsgerninger som eksempelvis, at F.C. København i stort set alle forårets kampe har haft bolden i 60-65 procent af spilletiden.

 

Ligeledes har jeg forståelse for, at mange fans finder det frustrerende at læse, at Byens Hold som hovedregel producerer 3-4 gange flere målchancer end modstanderne.

 

For uanset, hvor mange paradokser, der kan listes i forbindelse med vores forsømte forår, så er den brutale sandhed, at vi underpræsterer på det eneste betydende parameter i fodbold: At score mål.

 

Og når man over flere uger har en markant overvægt i spillet, men kun scorer lige så mange mål som (eller færre mål end) modstanderne, så træder der nogle destruktive psykologiske mekanismer i kraft på et fodboldhold, der er vant til at vinde flertallet af sine kampe.

 

Denne historie kan fortælles hver sæson i mange storklubber over hele Europa, og i dette forår kan den desværre blandt andet opleves i København. Det har ikke været vores forår, og selvfølgelig er skuffelsen over de mange tabte point enorm hos spillere, trænere, ledere og fans af F.C. København.

 

Uanset omganget af både det eksterne pres og den interne frustration, så er det min grundmurede overbevisning, at klubbers langsigtede storhed måles på, hvordan man håndterer de kriser, der er uundgåelige i fodboldens verden.

 

Det gælder på banen, på bænken og i de lokaler, hvor der træffes langsigtede beslutninger. Og det gælder også på lægterne i PARKEN, hvor jeg er overbevist om, at frustrationen i øjeblikket fører på point over loyaliteten – i hvert fald hos mange af de yngre fans, der først er begyndt at komme i PARKEN efter årtusindeskiftet.

 

Som nævnt indledningsvis har jeg forståelse for både kritik og frustration. Sådan må det nu engang være med de store følelser, der altid er i spil, når ens hjertebarn underpræsterer. Jeg forventer derfor heller ikke en almen accept af, at vi for længe siden har valgt at deaktivere den panikknap, som ledere i så mange andre klubber trykker på, når modgangen kommer væltende.

 

I F.C. København bruger vi ikke syndebukke i form af enkelte spillere eller trænere som rambukke, men vælger i stedet at stå sammen om at arbejde os ud af enhver krise. Det er hverken udtryk for fortrængning, passivitet eller overdreven beskyttertrang overfor trænere og spillere. Det er selve klubbens sjæl.

 

Et varmt velkommen til spillere, ledere og tilskuere fra Esbjerg FB.

 

 

Med venlig hilsen

Flemming Østergaard