Oversigt over sæsonkortet

VI ER MESTRENE!!

Fest og farver
En festklædt Telia Parken i det dejligste varme solskin bød de 22 aktører velkommen med en usædvanlig flot tifo, der fyldte både B- og C-tribunen og hyldede de 11-dobbelte danske mestre. Ståle havde fået de ferierende svenskere hjem og stillede det, der må betegnes som den stærkeste med de spillere, han havde til rådighed – og de lagde også stærkt ud og virkede meget ivrige på at vise, hvem der bestemmer.

Det var dog gæsterne, der kom til kampens første store chance, men Duncan kom heldigvis en postgang for sent til at ødelægge stemningen, da Stephan Petersen slog en giftig flad bold på tværs foran mål.

Forinden havde Erik Johansson haft et langskud over mål, og samme vej gik et Nicolai-forsøg efter Santander havde banet vejen ved at stjæle bolden fra en århusianer midt på deres halvdel.

Badedyr-amok
I det 13. minut gik badedyrene som ventet amok, og dommer Michael Johansen fandt tiden inde til et par minutters vandpause, mens der gik Lalandia i den på tribunerne. Et smukt syn, og en vidunderligt tradition!

Sange og bifald gjaldede konstant ned over aktørerne, og selvfølgelig manglede kampen lige den nerve og intensitet, der følger med betydningsfulde kampe.

Gæsterne havde jo også lige en pokalfinale, de kunne revanchere sig for, men i så fald skulle de nok passe bedre på Santander, for igen stjal han bolden på deres halvdel, for så at blive slagtet af Backman. Men dommeren brugte fordelsreglen på den helt fri Nicolai, hvilket vel også var OK, men desværre blev 10’erens træk for langt, og han ikke fik afsluttet.

Chancer til mere end 0-0 ved pause
AGF svarede hurtigt igen, da Duncan headede Stephan Petersen fri, og han tog bolden med forbi den guldklædte Robin Olsen, men den løb fra ham over baglinjen.

Santander nåede at sende et godt drøn afsted inden pausefløjtet, da han fik en flot bold i dybden af Delaney, vendte rundt og bankede til den, men lige på Steffen Rasmussen. Så egentlig var 0-0 ikke et retvisende billede ved pausen - men det ødelagde ikke den gode fest på lægterne!

I 2. halvleg begyndte vi at sætte os mere og mere på spillet, og en slem fejlpasning af Elmar Bjarnason var også ved at give Nicolai en stor mulighed, men han kom ikke rigtig på skudhold. Til gengæld var der kraft og saft i Santanders hovedstød på et Ludwig-indlæg, men Steffen Rasmussen dykkede hurtigt ned og holdt det på stregen.

Duncan prøvede at ødelægge festen...
Det var desværre også i den Duncan-helflugter, der noget tilfældigt bragte århusianerne i front midt i halvlegen. Et unødvendigt hjørne blev clearet, mens Jens Stage headede den tilbage i feltet, hvor Duncan liggende flugtede den ind uden chance for Robin.

Øv-øv… nu havde vi det lige så sjovt. Men, som en stolt og tilfreds Ståle sagde til spillerne efter kampen, så var det denne eftermiddag karakteristisk for hele sæsonen - for bedst som det gik os lidt imod, hev drengene sig op ved hårrødderne og NÆGTEDE at tabe!

... men drengene VILLE vinde i dag!
Chance efter chance blev skabt, og med 11 minutter igen hamrede Delaney en bold ind fra nært hold efter et hjørne. Så dansede Telia Parken og bar spillerne frem over stepperne, og indskiftede Danny Amankwaa var millimeter fra at komme på tavlen, da hans afslutning prellede af på indersiden af stolpen.

Men så slog Santander til - igen, fristes man til at sige, med fem minutter igen. Bang, så lå den der, og så vidste man bare, at den var hjemme. Nicolai var lige ved at få et velfortjent afskedsmål i overtiden, men også han måtte se bolden prelle af på træværket. Men det lever vi med… nu kan GULDFESTEN for alvor begynde!!

Holdet:
31 Robin Olsen – 22 Peter Ankersen (77.: 20 Christoffer Remmer), 25 Mathias Zanka Jørgensen, 5 Erik Johansson, 3 Ludwig Augustinsson – 7 Benjamin Verbic (70.: 9 Bashkim Kadrii), 6 William Kvist, 8 Thomas Delaney (anf.), 24 Youssef Toutouh (58.: 32 Danny Amankwaa) – 19 Federico Santander, 10 Nicolai Jørgensen

Ikke benyttet: 1 Stephan Andersen, 2 Tom Høgli, 4 Pelle Nilsson, 34 Marcus Mathisen