Ved dagens pressemøde, blev den svenske landsholdsmålmand Magnus Kihlstedt præsenteret



Ved dagens pressemøde, blev den svenske landsholdsmålmand Magnus Kihlstedt præsenteret.

Niels-Christian Holmstrøm lagde ud med at give et kort resumé af den udsendte pressemeddelelse, hvorefter han snakkede lidt om den kommende kamp mod Glasgow Rangers. Sportsdirektøren benyttede også lejligheden til at være i det humoristiske hjørne og takke for de mange gode forslag. Om valget på Kihlstedt, sagde Holmstrøm, at det var et godt valg der sammen med Rune Pedersen ville udgøre den målmandsduo der havde den rette mængde rutine og talent og samtidig var det tilbud FC København havde fået fra Brann noget mere lukrativt end det man havde fået på Thomas Myhre fra Everton. Samtidig mente Niels-Christian Holmstrøm, at FCK havde fået en målmand der er mindst lige så god som Myhre.



Herefter fik Magnus målmandstrøjen på og Kent Karlsson tog over:

- Der havde været flere inde i billedet men efter at have kontaktet adskillige trænere og forhørt sig rundt omkring var Magnus Kihlstedt den der stod klart stærkest i billedet. Han er en komplet målmand, sagde F.C. Københavns cheftræner.

SÅ var det blevet tid til billeder og personlige interviews nede ved græstæppet i PARKEN.