U19 i Marokko

Ugerne der gik (1-8, 2024)

"Ugen der gik" har holdt vinterpause, men er nu klar igen til en ugentlig opfølgning på vores fire talenthold fra U14-U19.

U19 i Marokko
U19 var i sidste uge til en turnering i Marokko, som vi løbende har dækket her på fck.dk og i appen, så lad os blot gentage, at de gik hele vejen til finalen, hvor de tabte 1-2 til Ajax. Undervejs var resultaterne

Indledende gruppe:
2-0 FUS Rabat (Marokko) - to mål af Oliver Højer.
1-2 Flamengo (Brasilien) - mål af Roberto Risnæs
Kvartfinale:
2-1 Generation Foot (Senegal) - mål af Amin Chiakha og Queyrell Tchicamboud
Semifinale:
2-0 Mohamed VI Academy (Marokko) - mål af William Glindtvad og Roberto Risnæs


Youth League vises på TV
Tirsdag kl. 16.30 spiller U19 1/8-finale i UEFA Youth League ude mod MZK Zilina, og det er nu afklaret, at TV3 Sport og Viaplay viser kampen.

Vi varmer op til kampen med optakt m.m. i løbet af tirsdagen.

Holdfoto foran Hassan Tower i Rabat
U19 på sightseeing ved Hassan Tower i Rabat, Marokko. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


U19-ligaen & Future Cup
På lørdag kl. 13 tager U19 hul på forårssæsonen i den hjemlige liga med en topkamp på Nummer 10 mod FC Midtjylland.

Midtjyderne har allerede spillet to kampe efter vinterpausen, og de indledte med at tabe 1-2 i Aalborg på et selvmål i tillægstiden, hvorefter de slog Lyngby 4-1 i lørdags.

Brøndby ligger også foran os i tabellen, og de indledte også foråret med et nederlag, 3-6 hjemme til AGF, inden de på torsdag skal til Esbjerg.

U19-tabellen


Efter på lørdag venter disse kampe inden landskamppausen i marts:
Fredag den 8. marts, kl. 14 ude mod OB
Fredag den 15. marts, kl. 12 hjemme mod Randers FC

Desuden er der Future Cup-kampe mandag den 11. marts, kl. 13 ude mod FC Nordsjælland – og igen onsdag den 20. marts, kl. 13 hjemme mod Randers FC


U17
U17 indleder først forårssæsonen lørdag den 9. marts, kl. 15 ude mod OB


U15
U15 har allerede spillet en kamp efter vinterpausen og slog Esbjerg 2-1 den 24. februar på mål af Dimitri Sanits og et sejrsmål i tillægstiden af Elvin Mehicic.

U15 møder også FC Midtjylland på lørdag kl. 13, samtidig med U19-kampen.

Elvin Mehicic
Elvin Mehicic i en U15-kamp mod FC Nordsjælland i efteråret. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


U14
U14 indleder først forårsturneringen den 13. april.


LANDSHOLD

Sverige U17
Neo Jönsson har været med Sveriges U17-landshold i spanske La Nucia:

06.02 0-4 mod Polen, udskiftet efter 83 min.
08.02 1-0 mod Norge, indskiftet efter 60 min.
10.02 1-0 mod Tjekkiet, udskiftet efter 70 min.

Neo Jönsson
Neo Jönsson i U19-aktion i Marokko. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Ungarn U17
Hunor Vajk Németh har været med Ungarns U17-landshold i spanske Pinatar:
14.02 2-0 mod Irland, fuld spilletid
16.02 1-3 mod Schweiz, på bænken

Hunor Vajk Németh
Hunor Vajk Németh i landsholdsaktion mod Irland. Foto: Judit Wacha


Danmark U19
Emil Højlund samt udlejede Thomas Jørgensen (Hvidovre IF) og Alexander Illum Simmelhack (AC Milan) var med det danske U19-landshold i Pinatar:

20.02 3-2 mod Tjekkiet. Alexander spillede hele kampen, Thomas blev indskiftet efter 85 min., og Emil sad på bænken
22.02 3-1 mod Tjekkiet. Emil blev udskiftet med Alexander i pausen, og Thomas blev udskiftet efter 60 min. Alexander udlignede til 1-1, og Thomas scorede til 2-1.

Emil Højlund
Emil Højlund tilbage på træningsbanen på Nummer 10. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Danmark U17
Tobias Breum-Harild, Oliver Højer, Jonathan Moalem og Roberto Risnæs var med det danske U17-landshold i Pinatar:

14.02 4.0 mod Schweiz. Alle fire startede inde, og Oliver scorede til 2-0 og Roberto til 4-0. Jonathan og Oliver blev udskiftet efter en time.

17.02 5-1 mod Irland. Jonathan og Roberto startede inde, og Jonathan scorede til 2-0. Jonathan blev i pausen afløst af Oliver, og Roberto blev udskiftet efter 60 min.

Næste opgave er EM-kvalifikationen i Georgien fra 20.-26. marts, hvor Danmark er i gruppe med værtsnationen, Serbien og Tyrkiet.

Tobias Breum-Harild
Tobias Breum-Harild vogtede målet mod Flamengo i Marokko. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Danmark U16
Det danske U16-landshold tager i dag til en UEFA Development Turnering i Tyrkiet indtil 5. marts og møder Frankrig, Japan og Spanien, og her deltager Sebastian Christensen. Han fik tirsdags uofficiel seniordebut mod FC Helsingør, da han afløste Birger Meling i pausen og fik de 15 minutter, som 2. halvleg varede.

Sebastian Christensen
Sebastian Christensen efter hans seniordebut mod FC Helsingør. Foto: Gaston Szerman, FCK Media