Ugen der gik (47/2019)

MOD LUGANO I NYE TREDJETRØJE
Normalt må man ikke skifte trøjer i løbet af en europæisk sæson, men da Lugano valgte at spille hjemmekampen i deres udebanedragt, fik vi UEFA's tilladelse til at spille i vores nye, røde tredjetrøje, som indgår i et sæt med sorte shorts og sorte strømper.

Vores seneste røde trøje var den meget populære "1992-2017" edition, der - sammen med en blå i samme model - hyldede vores allerførste udebanetrøjer, som også var røde og blå. Den brugte vi dog kun sammen med røde shorts og strømper, og vi skal tilbage til 2006 før vi senest spillede i rød trøje og sorte shorts.

Det var i Kappa-tiden, og den sidste kamp i den omgang blev Royal League-udekampen mod Hammarby den 10. december 2006, som vi vandt 2-1.

Galleri: Hammarby - F.C. København


>> Find den nye trøje her


TO GANGE TO MÅL PÅ TO MINUTTER
Pieros' to mål i løbet af 50 sekunder sendte vores venner på Nipserstat på hovedet i databasen, og de fandt to fortilfælde, hvor en og samme FCK'er har scoret to gange på to minutter:

  • Lars Højer ude mod Brøndby den 30. oktober 1994, først på straffe til 3-0 i det 82. minut og til 4-0 i det 84. minut
  • Peter Møller ude mod Carmarthen Town den 25. august 2005, hvor vi vandt 2-0 på hans mål i det 38. og 40. minut.
Lars Højer


Der er flere eksempler på, at to forskellige spillere har scoret to gange på to minutter, og rekorden synes at tilhøre André Bergdølmo og Marcus Allbäck. De scorede med 46 sekunders mellemrum, da vi vandt 2-0 i Aalborg den 27. november 2005. Målene faldt i det 23. minut på straffe og i det 24. minut.

 



MALMÖ TIL MARBELLA
Vores sidste modstander i Europa League-gruppespillet sluttede Allsvenskan forrige weekend og holdt sidste uge formen ved lige med en testkamp hjemme mod OB, som svenskerne tabte 1-2. Dog manglede en halv snes spillere på grund af landskampe, skader og sygdom.

Torsdag aften tager de mod Dynamo Kiev i en kamp, der selvfølgelig har stor interesse for os i forhold til udviklingen i gruppen. Siden tager Malmö en tur til Marbella, inden de skal til København den 12. december, hvor de i øvrigt melder alt udsolgt på deres fanafsnit på D-tribunen.

Cheftræner Uwe Rösler døjer lige som Ståle med en del skader, og bl.a. er Anders Christiansen tvivlsom formen vedlige med testkampe, og i sidste uge tabte de 1-2 hjemme til OB efter 1-1 ved pausen.


SØNDERJYSKE-U19 2-1
Trods en tidlig 1-0-føring ved William Bøving måtte U19 køre hjem fra Haderslev med et 1-2-nederlag. Lørdag kl. 14 går turen til Esbjerg.
 

SØNDERJYSKE-U17 0-5
U17 går på vinterferie med sin syvende gang i træk - og har scoret 27 gange i de syv kampe! Rasmus Højlund nettede tre gange, og Fisnik Isaki og Hàkon Arnar Haraldsson hver en.

U17 overvintrer på 2. pladsen med 26 point, mens Lyngby topper med 27 for en kamp mere.