Jubel efter scoring

Ugen der gik (45/2022)

U19 PÅ VINDERKURS IGEN
Højst usædvanligt nåede U19 op på tre nederlag i træk i ugen der gik, for efter skuffelserne mod Dortmund og Midtjylland tabte de også 1-2 i onsdagens ude-Derby, selv om de var i overtalt siden det 40. minut, hvor Noah Nartey blev udvist.

Lørdag eftermiddag i Aarhus så det heller ikke godt ud ved pausen, hvor hjemmeholdet førte 1-0, men tre scoringer efter pausen satte tingene på plads.

Matchfacts
Onsdag den 9. november 2022, kl. 14.00
BRØNDBY U19-FCK U19 2-1 (2-0)
26.: 1-0 Noah Nartey
36.: 2-0 Oscar Schwartau
83.: 2-1 Alexander Simmelhack

Andreas Dithmer - Oliver Svendsen (69.: Jacob Perelman), Cornelius OIsson, Ethan Amundsen-Day, William Kaastrup - Thomas Jørgensen, Oscar Højlund, Emil Højlund - Emil Rohd (69.: Emil Thor), Alexander Simmelhack, Victor Froholdt (68.: Amin Chiakha)

Ikke benyttet: Samuel Andersen, Carl Bilde og Nikolaj Zachariassen


Matchfacts
Lørdag den 12. november 2022, kl. 13.00
AGF U19-FCK U19 1-3 (1-0)
16.: 1-0 Benjamin Opanovic
58.: 1-1 Alexander Simmelhack
70.: 1-2 Thomas Jørgensen
87.: 1-3 Emil Thor

Andreas Dithmer - Oliver Svendsen (68.: Jacob Perelman), Aksel Halsgard, Cornelius OIsson, William Kaastrup - Thomas Jørgensen, Oscar Højlund, Emil Højlund (77.: Emil Thor) - Emil Rohd (61.: Emil Rohd), Alexander Simmelhack (61.: Amin Chiakha), Noah Sahsah

Ikke benyttet: Samuel Andersen og Ethan Amundsen-Day

>> Se U19-stillingen her

Der er en enkelt U19-ligakamp inden vinterpausen, lørdag den 3. december kl. 13 hjemme mod Silkeborg IF - og desuden en hjemmekamp i Future Cup mod SønderjyskE onsdag den 7. december, kl. 15.00.

Alexander Illum Simmelhack
Alexander Simmelhack scorede mod Brøndby og AGF. Arkivfoto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U17'S FØRSTE NEDERLAG
Efter ni ligasejre i træk led U17 sæsonens første nederlag i lørdags, da AGF vandt 1-0 på et mål ti minutter efter pausen, hvor William Glindtvad netop havde fået sit andet gule kort så vi var i undertal resten af kampen.

Dermed gik AGF op på andenpladsen, men vi er stadig et point foran og har spillet to kampe færre end aarhusianerne.

>> Se U17-stillingen her

Lørdag kl. 15.30 skal U17 til Farum og møde FC Nordsjælland, og lørdag den 26. november kommer FC MIdtjylland på besøg på KB's anlæg, inden holdet går på vinterpause.


U15 VANDT EFTER STRAFFESPARK
U15 spillede 1-1 i ordinær tid i Aarhus i lørdags, men vandt straffesparks-konkurrencen med 3-1. Holdene nåede kun at sparke fire gange hver, for keeper Gustav Fritz snuppede tre af hjemmeholdets forsøg.

Gustav Fritz
Gustav Fritz snuppede tre straffespark i Aarhus. Arkivfoto: Torkil Fosdal, FCK.DK

 

>> Se U15-stillingen her

U15 spiller onsdag kl. 15 ude mod OB og på lørdag den 19. novmber, kl. 13 ude mod FC Nordsjælland, inden de runder året af hjemme mod FC Midtjylland lørdag den 26. november, kl. 15.15.