Theo Sander

Ugen der gik (32/2023)

U19, U17, U15 og U14 indledte turneringerne i weekenden med fire hjemmekampe mod OB, og derfor er "Ugen der gik" også tilbage med en ugentlig opfølgning på vores bedste talenthold - samt moderklubbernes bedste seniorer og vores oldboys, som først går i gang i næste uge.

U19 VANDT "STRAFFE-SEJR" OVER OB
U19 indledte sæsonen forrygende med en stor chance til Tamás Szücs i første minut, og et mål af Oscar Højlund i andet minut af hjemmekampen mod OB.

Oscar Højlund
Oscar Højlund scorer til 1-0 i 2. minut. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


I U19-målet fik Theo Sander sin FCK-debut efter endnu ikke at have været i kampaktion for førsteholdet, og han spillede en hovedrolle med en stærk præstation og mange store redninger i kampen.

Han gav dog også en returbold i 17. minut på en OB-afslutning, men nåede dog bolden igen. Forinden havde Cornelius Olsson dog hevet OB's islandske forward, Elvar Örn, i armen, da han prøvede at nå returbolden, og det kostede Cornelius et rødt kort - og OB fik straffespark.

Theo Sander
Situationen hvor OB fik straffe, og Cornelius Olsson (#15) blev udvist. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Det straffe udnyttede Markus Jensen, der også kom på banen for OB i Parken fredag aften, mens hans U19-holdkammerat Max Ejdum blev på Superligabænken - ligesom Theo og Oscar Højlund.

Efter udvisningen ændrede kampen karakter, og fynboerne havde nu bolden mest, og indtil der manglede ca. ti minutter af den ordinære kamp var de også tættest på at score det næste mål. Men de kom ikke til mange store chancer mod et flot fightende og forsvarende FCK-hold, og i målet tog Theo Sander sig sikkert af alt, hvad der kom i hans nærhed.

Mod slutningen havde vi stadig kræfter til at sætte en offensiv ind for at vinde kampen, og det var meget tæt på! William Glindtvad - der kom ind i centerforsvaret efter Cornelius' udvisning - var decideret uheldig, da han efter et hjørne bankede bolden på underkanten af OB's overligger.

William Glindtvad
William Glindtvad (#26) rammer underkanten af overliggeren. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Kort efter havde Amin Chiakha også en stor chance, men det blev ved 1-1 efter 90 minutter.

I straffesparks-konkurrencen brillerede Theo Sander med at snuppe to af fem fynske forsøg, mens vi selv scorede fire gange og dermed sikrede et ekstra point til kontoen. Så når det nu skulle være, var det vel et okay udbytte af en hård kamp med 75 minutter i undertal.

Ud over at Theo Sander fik debut, var der i 2. halvleg også debut til den U19's nye venstre back, Nicolai Blicher, som er kommet fra Esbjerg i sommerpausen.

Nicolai Blicher
Nicolai Blicher, som er kommet fra Esbjerg i sommerpausen, fik U19-debut. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Matchfacts:
Lørdag den 11. august 2023, kl. 12.00 på Nummer 10
FCK U19-OB U19 1-1 (1-1) (str.konk.: 4-3 til FCK)
2.: 1-0 Oscar Højlund
18.: 1-1 Markus Jensen, str.

Theo Sander - Hjalte Bidstrup (73.: Ethan Amundsen-Day), Cornelius Olsson, Aksel Halsgaard, Tristan Fynbo - Thomas Jørgensen, Victor Froholdt, Oscar Højlund (73.: Galdur Gudmunsson) - Amin Chiakha, Emil Højlund (58.: Nicolai Blicher), Tamás Szücs (22.: William Glindtvad)

Ikke benyttet: Oscar Buur (GK) og Andreas Clasen

På lørdag går turen til Lyngby, hvor der er kickoff på kl. 13.00, og lørdagen efter spiller vi hjemme igen, når FC Nordsjælland kommer på besøg kl. 12.00. (OPDATERET: Lyngby-kampen er udsat, da U19 skal til Holland og deltage i Otten Cup)


TO TYSKE TESTSEJRE I U19-PRESEASON
Forrige uge var U19 en tur i Tyskland og vandt 2-0 over Leverkusen på mål af Noah Sahsah og nyoprykkede Hunor Vajk Németh - samt 3-1 over RB Leipzig 3-1 efter at være bagud 0-1. Thomas Jørgensen udlignede kort før pausen, og siden scorede Sahsah til 2-1 og Amin Chiakha til 3-1.


U17-OB 0-3
U17 fik ikke point i sæsonpremieren, da de lørdag eftermiddag tabte 0-3 til OB, som også viste sig som det bedste hold på dagen.

Gæsterne kom foran efter ca. 20 minutter efter et hjørnespark, og lige inden pausen blev det 2-0. I 2. halvleg kæmpede vi os godt tilbage i kampen, men uden at komme til de helt store chancer, og i stedet øgede OB midt i halvlegen til 3-0 på en kontra.

Jonathan Moalem
Jonathan Moalem i duel med en OB-spiller. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U17 stillede med Tobias Breum-Harild - Sylvester Hildebrandt (79.: Nikolaj Banda), Graham Ankamafio, Christoffer Daluiso, Sashwat Rana (79.: Romeo Meyer) - Jonathan Moalem, Johan Fagersted (66.: Sebastian Christensen), Roberto Risnæs (61.: Kasper Strøh) - Neo Jönsson (61.: Abdul Daramy), Julius Emefile, David Katlego

Ikke benyttet: Eliot Saaby (GK)
 

TRE U17-SPILLERE I LANDSHOLDSAKTION
En uge inden ligapremieren havde U17-truppen Graham Ankamafio, Jonathan Moalem og Roberto Risnæs med det danske U17-landshold til en turnering i Finland.

Danmark vandt den første kamp 6-2 over Norge, bl.a. på fire mål af  (Jonathan startede inde, Graham og Roberto kom ind i 2. halvleg), bl.a. på fire mål af den tidligere KB Talent-spiller, Chidozie Obi-Martin, som nu spiller på Arsenals akademi.

I den næste kamp slog Danmark Færøerne 6-1, og alle vores tre spillere startede inde - og Roberto scorede to mål.

Roberto Risnæs
Roberto Risnæs i U17-kampen mod OB. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U15-OB 1-1
U15 indledte også sæsonen med OB, som vandt U15-ligaen sidste sæson, og fynboerne kom foran 1-0 midt i 2. halvleg, men Elvin Mehicic udlignede efter 72 minutter til slutresultetat 1-1 i den ordinære. OB vandt dog herefter straffesparks-konkurrencen om et ekstra point.

U14-OB 1-1
Også U14's sæsonpremieren endte også 1-1 mod OB i øst-rækkens efterårsturnering, der kun består af seks hold. Udover os og OB er det Brøndby, FC Nordsjælland, HB Køge og Lyngby.

B1903 OG KB
B1903's bedste seniorer indleder Serie 1-sæsonen lørdag den 19. august, kl. 14 hjemme mod KFUM 2.
KB's bedste seniorer indleder Serie 2-sæsonen søndag den 20. august, kl. 14 hjemme mod Union.
KB/FCK's Oldboys spiller kalenderårsturnering og indleder efteråret mandag kl. 20.30 hjemme mod Frederikssund IK.