Spillerne køler sig ned i en pause

Ugen der gik (32/2020)

BØVINGS EUROPÆISKE ENTRE
17-årige William Bøving fik et flot indhop i de sidste ca. ti minutter mod Manchester United, og han er nu én af tre spillere, der først er debuteret i pokalen og siden har fået europæisk spilletid, inden han har spillet Superliga. Det har Nipserstat gravet frem af deres database:

  • Thomas Delaney fik to pokalkampe i foråret 2009, inden han fik CL-debut mod Mogren om sommeren.
  • Brandur Hendriksson fik to pokalkampe i 2014, inden han fik EL-debut hjemme mod Torino i december 2014.
  • Lasse Lindbjerg også EL-debut mod Torino efter at have spillet tre pokalkampe i 2010 og 2014, men i modsætning til Delaney og Brandur fik Lasse aldrig spilletid i Superligaen.
William Bøving


PIERRE I TOP 5
Mandag aften gik Pierre Bengtsson forbi Lars Jacobsen i evighedstabellenover flest spillede FCK-kampe, så han nu er alene i Top 5 - og endda som den eneste ikke-dansker:

  1. Kvist 425
  2. Hjalte 320
  3. Mio 284
  4. Zanka 275
  5. Pierre 264
Pierre Bengtsson



KALLES 13 REDNINGER
13 redninger præsterede Kalle Johnsson mod United i mandags, og ifølge flere internationale medier er det ikke sket i Europa League, siden turneringen blev indført i 2009.

Som vi har skrevet andetsteds på fck.dk, er Kalle siden Celtic-hjemmekampen i februar kun blevet passeret på tre straffespark.

Han vandt da også helt fortjent prisen som "Ugens spiller" i Europa League - og kom selvfølgelig (?) også på UEFA's "Ugens hold", hvor "Ugen der gik" også gerne havde set Nelsson og Falk.

Ugens hold


HILSEN FRA UROS
Sidste uge så du måske, at Uros Matic optrådte som FCK-spiller på en UEFA-grafik om hvem flest assists i Europa League...

Assists


Uros, som har lavet sine fire assists for APOEL, havde selv bemærket det, men han havde en smuk forklaring: "They know I have FCK in my heart".

Han skulle selvfølgelig se vores United-kamp mandag aften, og vi tilgiver ham, hvis han også heppede lidt på brormand Nemanja, som kom på banen i 2. halvleg.

Uros kan få debut for sin nye klub, Qarabag, på tirsdag, når de møder makedonske Sileks i Champions League-kvalifikationen.
 

TRÆNER-TK
Thomas Kristensen indstillede sin karriere i ugen der gik, og ikke længe efter blev han præsenteret som ny U19-assistenttræner for Carit Falch i Lyngby.

“Det var en svær beslutning at stoppe karrieren, men den blev gjort lettere af, at jeg fik den her mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til," siger TK til klubbens hjemmeside.

“Det jo lidt full circle føler jeg, at jeg nu får mulighed for at være i Lyngby Boldklub. Jeg er født og opvokset i Virum, og så er Lyngby jo den klub, man følger. Jeg har spillet i klubben med min lillebror og været med på førsteholdet, så det bliver fedt at komme tilbage,” fortæller TK.
 

Thomas Kristensen
Med 220 kampe i FCK-trøjen er TK i Top 10 over flest spillede kampe for F.C. København. Her en i 2012 sammen med Ragnar og Oviedo.

 

U19 og U17
Den nye sæson indledes på lørdag, hvor U19 møder Lyngby kl. 12 på bane 1, og U17 møder Lyngby kl. 14 på KB's kunstgræsbaner.


B1903 og KB
Københavnsserien indledes også i weekenden, og B1903 indleder lørdag kl. 14 med en topkamp hjemme mod Skjold BK, som i foråret var snublende nær på at rykke op i Danmarksserien.

Lørdag kl. 15.30 skal KB også på en svær opgave i Rønne, hvor RIK vist ikke tabte en eneste kamp sidste sæson.


OLDBOYS
De ældre drenge havde sæsonpremiere mandag kl. 20.30, midt i den bedste sendetid, hvor de spillede 1-1 med Tårnby FF på KB's anlæg. Lasse Lauth scorede til 1-0, inden amagerkanerne udlignede. Næste mandag spiller oldboys kl. 19 i Fredensborg.