Jonas Wind

Ugen der gik (25/2020)

Superligaens yngste hattrick-helt
I onsdags var Daramy "kun" et enkelt mål fra at blive Superligaens yngste hattrick-helt nogensinde - vores egen Stefan Kofod Hansen var 18 år og 323 dage, da han satte Superliga-rekorden den 14. september 1997, hvor vi vandt 4-0 i Lyngby.

Stefan K. Hansen
Stefan K. Hansen


Det fortalte danskfodbold.com, der også bemærkede, at Daramy scorede to mål mod to forskellige keepere, Jakob Rinne og Andreas Hansen. Det er anden gang en FCK’er gør det i Superligaen - Dame N'Doye var den første den 8. august 2010, da han scorede på både Roy Carroll og Alexander Lund Hansen, da vi slog OB 3-2 i Odense.

Kuriøst nok blev Carroll igen udskiftet med Alexander Lund Hansen, da vi to måneder senere slog OB 5-0 i Parken, og englænderen blev i alt taget udskiftet fem gange i sine blot 46 Superligakampe for fynboerne.

Galleri: OB - F.C. København
N'Doye mod OB i august 2010


Ind og ud i samme kamp
Nipserstat fortæller, at Michael Santos i søndags blev den blot anden FCK-spiller, der mere end én gang er blev ind- og udskiftet i samme kamp.

Det skete senest for Michael i udekampen mod Celtic, hvor han afløste Kaufmann i pausen og blev udskiftet med Daramy tre minutter før tid.

18 spillere har prøvet det én gang, men det skete tre gange for Morten Nielsen i 90'erne:

  • 23.08.94 u FC Jazz  (ind 78, ud 84)
  • 19.11.95 u Lyngby (ind 65, ud 79)
  • 05.10.97 u OB (ind 57, ud 78)
Morten Nielsen
Morten Nielsen i 1995


U19 i gang igen
U19 genoptog lørdag eftermiddag ligaen i det særlige slutspil for de øverste syv hold og spillede hjemme 0-0 mod FC Nordsjælland. Gæsterne havde masser af chancer, men Mohammed Hassan & co. holdt buret rent, og i slutningen kunne vi også have snuppet alle tre point.

Lørdag eftermiddag skal drengene til Ikast og møde FC Midtjylland, der som det eneste hold ikke var i kamp i weekenden. De ligger nr. 7, mens vi er et point foran på 6. pladsen.

Mohammed Hassan
Mohammed Hassan i en reserveligakamp


"Straffe-ekspedition" i næste U17-liga
DBU har besluttet, at kampene i næste sæsons U17-liga ikke kan ende uafgjort. Står det uafgjort efter 90 minutter, skal vinderen findes ved straffesparkskonkurrence og får 2 point, mens det andet hold får 1 point.

Formålet er, at spillerne skal blive endnu bedre til at skyde straffespark - læs mere om initiativet her på dbu.dk.

B1903 drillede Husum
Med en udesejr på 4-3 over topholdet Husum i fredags gjorde B1903 sit til at bevare en smule spænding i det ekstraordinære oprykningsspil fra Københavnsserien. Med en sejr havde Husum i praksis (men ikke helt i teorien) kunnet sikre oprykning, men nu kan Skjold stadig indhente dem. 03'ernes mål blev scoret af Johan Møllenbach Bendixen, Jonas Emil Tøttrup, Marco Elver Hagesø og Johannes Asp.

På lørdag kl. 16 gælder det Skjold på kunstgræsbanen i Fælledparken bag Telia Parken.

KB tabte i Hvidovre
KB tabte tirsdag aften 0-6 i Hvidovre i det såkaldte puljespil, hvor der reelt intet er på spil, eftersom nedrykningen i år er suspenderet. Heldigvis!

Lørdag  kl. 13.45 tager KB imod Kastrup i Frederiksberg Idrætspark.