
Udsolgt til Vejle-kampen på Øvre A, C-tribunen og D2-D3
Til lørdagens hjemmekamp mod Vejle er alle pladser nu udsolgt på Øvre A, C-tribunen samt FCK-afsnittene D2 og D3 på D-tribunen.
Der er stadig ledige pladser på Nedre A - og mulighed for Matchday Hospitaliy, en eksklusiv kampoplevelse med spisning før eller efter kampen i en af Parkens restauranter.
Men vi anbefaler også at holde øje med billet.fck.dk, for de kommende dage bliver der muligvis frigivet pladser fra partnere på Øvre A og Øvre C.
Del eller frigiv din plads, hvis du ikke kan komme
Som tidligere oplyst er Parkens kapacitet nedsat på grund af lukningen af Sektion 12, og vi gentager derfor opfordringen til at dele eller frigive din plads, hvis du ikke selv kan komme.
Det er let at gøre via din FCK-app:
- Åbn din wallet i appen
- Tryk på "Se billet" for at vælge den billet, du vil frigive
- Tryk på Del-knappen for at åbne dele-funktionen
- Swipe for at bekræfte, at du vil dele
- Herefter viser appen, at delingen er bekræftet - og du kan afslutte


Videregive billet
Vil du videregive billetten til en anden, skal du blot trykke på Del-knappen (ved siden af "Frigiv-knappen) og følge instruksen.