U19-holdet fejrer det danske mesterskab
U19-holdet fejrer det danske mesterskab.

U19-mestrene hyldes i Parken på søndag

Vores danske mestre i U19-ligaen får på søndag en velfortjent hyldest nede på banen, når vi runder Superliga-sæsonen af med AaB-kampen kl 17.00.

Der mangler i skrivende stund stadig to runder af U19-ligaen, og spillerne og staben får først pokalen og medaljerne efter sæsonafslutningen næste lørdag den 28. maj, kl.13 på KB's anlæg.

Her får holdet besøg af AaB's U19-hold, og der er fri adgang til at overvære kampen og medaljeceremonien.

Allerede på onsdag den 25. maj kan drengene dog få en pokal i hænderne og medaljer om halsen, for kl. 19 spiller de U19-pokalfinale mod Lyngby i Tingbjerg Idrætspark.

Mange debutanter på førsteholdet
Foreløbig ser vi frem til at give dem et bragende bifald inde i Parken, hvor en række af spillerne allerede har optrådt for førsteholdet i løbet af sæsonen - og hvor Elias Jelert og Roony Bardghji formentlig også er i førsteholdstruppen igen på søndag.

Tidligere har også Daniel Haarbo, Emil Højlund, Mattias Jakobsen og Noah Sahsah fået førsteholdsdebut, og desuden har Andreas Dithmer og William Clem været i en kamptrup i Conference League uden at komme på banen.

Førsteholdsspillere på U19
Fra førsteholdstruppen har Johan Guadagno, Valdemar Lund, William Bøving, Hákon Arnar Haraldsson, Ísak Jóhannesson, Andri Baldursson og Akinkunmi Amoo desuden spillet U19-ligakampe i sæsonens løb.

>> Se hele U19-truppen her

>> Læs mere om mesterskabet