Tre sikre point

Tre sikre point

Kasper Kusk 
- Det her var en af vores bedre kampe, og vi får skabt rigtig mange chancer og får også scoret de nødvendige mål - så som før sagt, en af vores bedre kampe. Dejligt at score to mål, og jeg synes i det hele taget, at det går den rigtige vej - også til træning - men i dag får jeg så scoret to og har chancer til et par mål mere. Så for mig gælder det bare om at blive ved med at klø på. 

Danny Amankwaa 
- Fedt at være tilbage efter en lang skadespause. Det føltes rigtig godt at komme ind i dag, og jeg er taknemmelig for den hyldest jeg fik af tilhængerne! 

Bashkim Kadrii 
- Vi spiller en god 1. halvleg og får skabt mange chancer. Den 2. halvleg er måske lidt rodet, der er meget spil frem og tilbage, men vi får scoret et par mål mere og hiver en fuldt fortjent sejr i land. 

Mathias 'Zanka' Jørgensen 
- Det var tre sikre point vi fik i dag. Dejligt at vi får scoret tre mål, og dejligt at vi formår at lukke kampen ned så tidligt i 2. halvleg. 

Andreas Cornelius 
- Godt nok fik jeg ikke scoret i dag, men det betyder ikke noget, for når vi vinder er jeg glad. Vi spiller en god kamp og er i fuld kontrol med opgøret - så en godkendt indsats af os, og nu gælder det bare om at komme videre - og få hevet nogle flere sejre i land.