Træning i Top Danmark Hallen

Onsdag var træningen endnu engang henlagt til Top Danmark Hallen i Ballerup. Hallen var dog mere befolket end tidligere, da F.C. Københavns ligalandsholdsspillere var tilbage i Danmark. Dermed var dagens spillerantal oppe på 19 spillere, hvor tre af dem var målmænd.

Træningen foregik som altid med stor vægt på boldspil, og intensiteten havde fået et ekstra skub i vejret efter ankomsten af de seks yderligere spillere.

"Dagens spiller" var Martin Bergvold, der flere gange brillerede med flotte mål, hvilket i sidste ende også betød sejr til Bergvolds hold, da der blev spillet 9 mod 9 i den sidste del af træningen.

Peter Møller var, som nævnt går, tilbage i fulde omdrejninger, og kan betegnes som skadesfri igen.