Træningslejr i Portugal

Tidligere træningslejre i Portugal

For sjette gang tager F.C. København på træningslejr i Portugal, hvor der venter tre træningskampe mod Elfsborg, Brøndby og Molde.

Alle kampene spilles på Estadio Algarve, hvor vi også har spillet de fleste kampe i de tidligere år, og du kan streame alle tre kampe i vores app og på tv.fck.dk.

Her tager vi et tilbageblik på de seneste fem besøg i 2014, 2015, 2020, 2022 og 2023, hvor vi - bortset fra det første år - var indkvarteret på Dunas Douradas Beach Club, som også er holdets base i år.


4.-14. februar 2014
Under klubbens første træningslejr i Portugal boede man i Amendoeira Sports Club, som ligger længere mod vest end Dunas Douradas Beach Club - cirka halvvejs mellem Albufeira og Portimao, hvor vi har spillet et par træningskampe.

Her viser Nicolai Jørgensen og Christoffer Remmer faciliteterne frem.


Netop hjemvendte Andreas Cornelius lagde ud med et hattrick i den første af de tre testkampe på turen:

07.02.14 4-0 Slovan Liberec (Cornelius 3, Felfel)
10.02.14 2-0 Breidablik (Braaten, selvmål)
13.02.14 5-0 Spartak Moskva (Vetokele, Gíslason, Bengtsson, Remmer, selvmål)
 

28. januar-8. februar 2015
Holdet flyttede lokalitet til Dunas Douradas Beach Club og trænede 4-5 km væk på Campo de Futebol de Vale do Lobo.

Træning på Campo de Futebol de Vale do Lobo i Portugal
Træning på Campo de Futebol de Vale do Lobo i Portugal. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media

 

Andreas Cornelius, Christoffer Remmer, Steve de Ridder og Youssef Toutouh
Andreas Cornelius, Christoffer Remmer, Steve De Ridder og Youssef Toutouh. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Der var igen tre kampe på programmet:

30.01.15 1-2 Dynamo Moskva (Delaney)
04.02.15 0-2 FK Jablonec
07.02.15 4-2 Mlada Boleslav (Augustinsson, Toutouh, Amankwaa, Cornelius)


27. januar-8. februar 2020
Efter nogle års pause, hvor vintertræningslejrene blev afholdt i Dubai, gik turen igen til Portugal, og nu på det topmoderne træningsanlæg The Campus. Dyrere, men også markant bedre faciliteter til både træning, omklædning, styrketræning m.m. end Vale do Lobo, som kun omfattede en ofte vindblæst træningsbane og en lille bygning til træningsudstyr.

Denne gang fulgte FCK TV med Ragnar Sigurdsson til morgenmaden, hos massøren, i bilen, på træningsbanen, i fitness, til spillermøde m.m.


De tre træningskampe var målfattige:

31.01.20 1-0 FC Astana (Santos)
03.02.20 0-0 IFK Norrköping (IFK vandt 3-1 i str.konk.)
07.02.20 0-1 AGF
 

N'Doye, Pieros og Bartolec
N'Doye, Pieros og Bartolec stiller gerne op for en mesterfotograf! Foto: Carlos Zeca



1.-12. februar 2022
I 2021 blev vinter-træningslejren aflyst på grund af Covid-19, men i 2022 var vi for tredje gang i Portugal og trænede igen på The Campus.

Træning i Portugal
Træning på The Campus. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Mens træningsbanen var tip-top, spillede vi to af de tre kampe på den knap så gode grønsvær på Estadio Municipal Albufeira, ca. 40 minutter kørsel fra hotellet.

Orri Óskarsson
Orri Óskarsson stod over for sin fars hold, Breidablik, som vi mødte igen sidste år i CL-kval. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media

 

Pep Biel
Pep Biel på bolden i kampen mod FC Zenit, der blev spillet på Estadio Algarve. Foto: Carlos Rodrigues Photography, FCK.DK

(Og nej, det er ikke Zeca, der har taget billedet - vores lokale freelance-fotograf hed Carlos Rodrigues)

05.02.22 2-1 Halmstads BK (Karamoko, Pep Biel str.)
10.02.22 1-1 FC Zenit (Bøving) (Zenit vandt 3-2 i str.konk.)
11.02.22 4-3 Breidablik
 

1.-11. februar 2023
Vores femte og seneste besøg i Portugal var for et år siden, hvor FCK TV bad Andreas Cornelius om at vise rundt på Dunas Douradas Beach Club.


Som noget nyt samlede vi alt content fra træningslejren ét sted - det kan du se her.

Træningskampene bød på to sejre og en uafgjort:

04.02.23 4-1 Elfsborg (Diogo 2 (1 str.), Cornelius, Haraldsson)
07.02.23 0-0 Viking FK (Viking vandt 6-5 i str.konk.)
10.02.23 2-1 AIK (Haraldsson, Vavro str.)

Viktor Fischer og Carlos Zeca
Zeca hilser på Viktor Fischer, som dog ikke kom i kamp for AIK. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport