C-tribunen

TIDLIG TOPKAMP: Billetsalget til FCK-FCM starter fredag kl. 15!

Køb billet i god tid - der er stor interesse for kampen

På fredag kl. 15:00 starter salget til F.C. København - FC Midtjylland i Parken d. 19. september 2021 kl. 18:00 og vi mærker allerede nu stor interesse for kampen! Vi anbefaler derfor, at man sikrer sin plads til opgøret hurtigst muligt, når salget åbner fredag. 

Topkamp & Genåbningskamp 

Kampen er også første 3F Superligakamp, hvor der ikke er Covid-19 restriktioner med indflydelse på oplevelsen - et gyldigt Coronapas er eneste krav. Dette betyder, at rigtig mange F.C. Københavnere har sikret sig adgang til kampen via "Sammen igen"-voucher, som vi solgte til genåbningskampen tidligere på året. Denne voucher skal blot skal indløses via billet.fck.dk fra fredag kl. 15:00. Praktisk information og guide følger fredag. 

Hvis alle vouchers indløses til kampen, har allerede nu over 25.000 F.C. Københavnere sikret sig adgang til sæsonens tidlige topkamp. 

Normale vilkår for abonnenter og sæsonkortholdere

Alle abonnementer/sæsonkort er tilbage til normale vilkår som før Covid-19 pandemien, og kun billet-abonnenter skal aktivt hente billet inden kampen (find guide her). Normale vilkår betyder, at du som kortholdere/abonnent (ex. billet-abonnenter) blot skal møde op og scanne dit kort (fysisk eller digitalt) ved indgangen.  

>>> Billet-abonnement: sådan henter du din billet