Jess Thorup

Thorup inden DERBY: Én kamp vi har set frem til

Jess Thorup står søndag på sidelinjen, som træner til et DERBY, og selvom han har set mange kampe mellem Brøndby og F.C. København rigtig mange gange, så er der en ekstra glæde, ved at skulle gå ind til et DERBY, som træner for FCK.

"Det er en kamp, som jeg og alle de andre har set frem til. Det er et kæmpe issue, at vi ikke har nogle fans på lægterne, og netop på grund af fansene, er den kamp jo helt fantastisk. Det er super ærgerligt, at mit første DERBY bliver uden tilskuere."

Selv uden tilskuere på tribunen er Thorup godt lagt mærke til den ekstra fokus der hviler på et DERBY, og derfor ved han også godt, at det vil skabe ekstra smil på læben hos københavnere, hvis det kan blive til en DERBY-sejr søndag eftermiddag.

"Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg godt ved hvor meget den her kamp betyder. Ikke kun 3 point, men også en masse for folk i og omkring klubben, alle vores fantastiske fans. Derfor skal vi også gøre alt hvad vi kan for at gøre dem glade, ligeså vel som vi skal gøre os selv glade ved at få 3 vigtige point."

"Vi kommer med 10 kampe uden nederlag, og har et godt momentum og tro på tingene. Og derfor er det også fedt at blive målt op mod et af de hold, som ligger foran os, og som vi skal forsøge at indhente. Jeg føler vi er på rette vej, og vi vil blive bedre som sæsonen skrider frem, og jeg ved at hele truppen glæder rigtig meget til kampen i morgen, hvor vi skal ud og give den alt hvad vi har," fortæller Jess Thorup.

Der er kickoff kl. 14.00, og du kan se kampen på TV3+ eller Viaplay.