They are back!

FCK.DK var på KB's anlæg i dag ved årets første træning. Det kom der en dagbogslignende artikel ud af.

11.30:
I omklædningsrummet ønskede spillerne hinanden et godt nytår, og mens de diskuterede deres vinterferier, sad trænerstaben i trænerrummet og stille og roligt fik lagt de sidste planer for de næste fem ugers træning frem til årets første kamp den 13. februar mod Tromsø i PARKEN. Materialechef Preben Jensens assistent Jette havde nye indendørs sko klar til dem der skal spille SAS Cup på søndag og overalt på KB's anlæg kunne man mærke en "tilbage-til skole"-stemning.

Kl.12.00:
Efter en kort briefing af cheftræner Hans Backe drog samtlige spillere ud på en 40 minutter løbetur i Frederiksberg Have. Da de kom tilbage til KB Hallen gik de gennem nogle øvelser under ledelse af klubbens fysiske træner Anders Storskov. Kun tre spillere deltog ikke i dagens træning: Zuma, der først træner på lørdag, Magnus Kihlstedt som er forkølet og Benny Gall der deltager i et trænerkursus.

Kl.12.45:
Som sædvanlig var der mange journalister og TV-hold med til den første træning og de kunne rapportere om en meget positiv stemning blandt spillerne og ingen ændringer i spillertruppen. Nogle spillere valgte at slutte den første rolige træningsdag af med lidt indendørs fodbold. Spillerne ved, at de næste par dage er optakt til nogle uger med en del hård, fysisk træning - men i dag kunne man se, at de bare var glade for at være tilbage.