Testdag på 10'eren

I dag var truppen tilbage på Nummer 10, men fodboldstøvlerne blev ikke snøret. Dagen bød kun på en række tests og målinger for at se, hvor den enkelte spiller står rent fysisk - det kan du senere se indslag om på FCK TV.

Jacob Diaz og Kevin Kofi Rasmussen tester her Mathew Ryan, mens William Clem venter på, at det bliver hans tur


I morgen, torsdag, bliver spillerne lukket ud på græs kl. 11 til den første af mange udendørs træninger, indtil 3F Superliga-premieren i Silkeborg den 19. februar.

Der er fortsat tre langtidsskadede spillere, Carlos Zeca, Nicolai Boilesen og Akinkunmi Amoo, men ellers er alle klar til pre-season. Dog vil der som altid være nogen, hvor træningen bliver “doseret” i forhold til den enkeltes situation, så bliv nu ikke forskrækket, hvis du overværer træningen og ser, at der mangler en enkelt eller to.

Du kan se programmet for de kommende uger i kalenderen.
 

Der var også tid til de sædvanlige hygge-aktiviteter mellem test-sessionerne...