Tak for opbakningen

Tak for opbakningen

Nicolai Jørgensen 
- Jeg er tilfreds med dagens kamp, og selvfølgelig var det godt at få gang i målscoringen. Så dejligt med tre point - og stor tak til tilhængerne, der støttede os flot efter Esbjergs udligning - og leverede en solid opbakning gennem hele kampen. 

Thomas Delaney 
- Det var en svær kamp, men vi formår at gøre rigtig meget rigtigt - specielt i 1. halvleg. Jeg synes vi kontrollerer kampen fint i 2. halvleg og styrer sikkert sejren i land. Så vi får en fin sejr, men skulle nok have været lidt skarpere oppe foran og fået lukket kampen. 

Kasper Kusk 
- Det var lidt en typisk "første kamp i foråret". Vi spiller ikke specielt godt og det gør Esbjerg egentlig heller ikke. Men jeg synes nu nok, at det er fortjent at vi snupper sejren. Vi holder dem fra chancer, men vi må også erkende, at vi nok skal være bedre når vi møder FC Midtjylland og AaB. 

Benjamin Verbic 
- En vigtig sejr for holdet. Jeg synes vi er i kontrol i samtlige 90 minutter, og vi er vel lidt uheldige ved deres 1-1 mål. Defensiven leverer varen - mens offensiven godt kunne være lidt bedre. Til sidst tak til de mange fremmødte, der gav os god støtte gennem hele kampen. 

Peter Ankersen 
 - Det var en god 1. halvleg, hvor jeg synes vi kører dem fysisk ned og har godt styr på dem. Vi er lidt uheldige, da de kommer på 1-1, men vi klør på - og selvom 2. halvleg var lidt mere rodet, formåede vi at score og samtidig afholde Esbjerg fra at komme til chancer, så jeg er tilfreds med sejren og de tre point!