Steve De Ridder snart klar igen

Steve De Ridder snart klar igen

Steve De Ridder deltog ikke i træningen med de øvrige spillere, da de i formiddags kom på græs i Portugal. Til gengæld cyklede han de ca. 4 km til træningsbanen sammen med fysioterapeut Simon Fouchard, som også hjalp ham med at specialtræne, mens de andre trænede med bold i det dejligt lune klima.

Belgieren måtte trække sig fra tirsdagens træning på grund af problemer med det ene baglår, men det er heldigvis ikke en alvorlig skade.

- Nej, jeg håber, at jeg snart kan være med igen, men jeg spiller i hvert fald ikke mod Dynamo Moskva i morgen. Næste kamp er på tirsdag, så vi må se til den tid. Der er jo ingen grund til at tage nogen chancer, sagde Steve De Ridder fortrøstningsfuldt.