Status på kundetilfredsheden i PARKEN

Efter hver eneste kamp sendes mail med et spørgeskema ud til hundreder af tilfældigt udvalgte gæster, som bliver bedt om at rate oplevelsen på forskellige områder i PARKEN på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, ligesom man har mulighed for at kommentere på hvert enkelt punkt.

Der spørges til følgende områder:
  • Adgangsforhold
  • Indsatsen på banen
  • Service fra personale (stewards)
  • Stadionunderholdning
  • Ventetid i boderne
  • Produkterne i boderne
  • Rengøringen i PARKEN
  • Kampprogrammet
 FCK, PARKEN og Levy Restaurants evaluerer løbende på den respons, vi får fra de gæster der svarer. Men nu er der gjort status på tilfredshedsundersøgelsen for hele den forgangne sæson, og den viste forbedringer over så godt som hele linjen set henover året (resultaterne kan ses nederst i artiklen). Nu arbejder vi med forskellige nye tiltag fundet ud fra den feedback, vi har modtaget fra gæsterne i løbet af sæsonen, som gerne skulle kunne give endnu bedre oplevelser og serviceniveau i PARKEN.

Derfor vil F.C. København, PARKEN og Levy Restaurants endnu engang gerne understrege, hvor vigtig responsen fra gæsterne er. Uanset om den er positiv eller ej, så er det den måde, vi kan blive bedre på. Ethvert modtaget svar bliver læst og vurderet hos os – det tør vi godt garantere. Og vi bestræber os på, at alle spørgsmål fra gæster, i forbindelse med spørgeskemaerne, skal besvares. Evalueringen fra gæsterne er meget vigtig for at kunne fortsætte den gode udvikling, og derfor vil vi gerne takke for den store og konstruktive opbakning spørgeskemaerne har fået i den forgangne sæson. Vi håber meget, at den vil fortsætte i den kommende sæson også, så vi hele tiden kan gøre PARKEN til et endnu bedre sted at besøge.

Område
2013/2014 Gennemsnitsrating (1-5)
Adgangsforhold
4,2
Indsatsen på banen
3,5
Service fra personale
3,9
Stadionunderholdning
3,2
Ventetid i boderne
3,5
Produkterne i boderne
3,1
Rengøringen i PARKEN
3,4
Kampprogrammet
4,0