Ståle: Vi spiller en flot kamp

Ståle: Vi spiller en flot kamp

Ståle Solbakken
- Vi har været godt kørende på det seneste, bortset fra Panathinaikos-kampen, flere af spillerne er i bedre form, og vi har fået mere energi i holdet. Vi spiller en flot kamp i dag og har også det held, som man skal have i de her europæiske udekampe. Det gør ikke vores chancer for avancement mindre, men nu må vi se med de næste kampe, vi har både nogle større og mindre skader i truppen.

Jesper Christiansen
- Det var en meget intens kamp, også hårdt spillet, hvor der bliver gået til den i nærkampene. Vi vidste på forhånd, at vi skulle yde alt hvad vi havde, og alle mand arbejder benhårdt. Vi må være svære at spille mod i dag, fordi vi står godt på banen, også i de perioder, hvor de pressede os mest og havde et par nærgående forsøg. Dejligt, nu lever vi stadig i puljen og kan selv afgøre det.

Morten Nordstrand
- Det er jo et stykke tid siden, så det var ekstra dejligt at komme på tavlen igen og så endda blive matchvinder. Det er stærkt at få 3 point herovre, for vi var forberedt på en hård kamp, men vi arbejder rigtig godt for hinanden. Der venter stadig et par spændende kampe, men det er de her kampe der er de sjove, og vi glæder os hver gang til vi skal ud og spille.