Ståle: Vi må gøre vores arbejde færdigt mod Bordeaux

"Vi er i live og vi må gøre vores arbejde færdigt og slå Bordeaux i den sidste kamp, men det bliver svært nu," sagde Ståle efter vores 0-1-nederlag og Bordeaux' sejr over Slavia Prag.

"Det blev lige så tæt og lige i dag som i den første kamp i Telia Parken, bare med endnu færre chancer. De scorer på en kontra, og vi er ikke selv gode nok til at skabe mere end vi gør. Vi må se i øjnene, at vi ikke har kvaliteterne til at skabe mere på udebane mod topholdet i den russiske liga."

"Nogle af vores spillere mangler også lige de sidste procent, Pieros har været ude længe med en skade, og N'Doye har spillet samtlige kampe i efteråret. Nu må vi se, om Viktor kan begynde at træne med i næste uge. Vavro, som ellers har været helt outstanding i denne sæson, er nok tvivlsom til på søndag med den skade, han fik i dag."